Sæt gang i opsparing

Krisen i det finansielle system giver mange anledning til her i begyndelsen af 2009 at spekulere over, hvordan vi her i Danmark kan få udviklet et mere stabilt finansielt system og få finansieret vore investeringer på en fornuftig måde.

Det er da også hele filosofien bag forhandlingerne om en ny Bankpakke II. Det største problem er efter min mening, at vi skal have stimuleret vores opsparing. I dag lander rigtig meget af vores opsparing hos vore pensionsselskaber. Derfor skal vores pensionsformuer tænkes ind i en bæredygtig løsning. Men problemet er, at mangen en pensionsopsparer føler sig godt og grundigt taget ved næsen den ene gang efter den anden og føler, at det er deres penge, der kommer til at betale hver gang, der opstår en krise. Derfor er der brug for, at nogen sætter sig ned og tænker, og jeg kan få øje på i hvert fald to hovedområder, hvor der må tænkes. For det første er der på realkreditmarkedet sket en stor finansiel innovation, der især har rettet sig mod låntagerne og mod branchen selv, men ikke meget mod aftagerne af obligationerne, altså mod långiverne. Jeg kan i flæng nævne flexlån, afdragsfrie lån, rentemax lån, SDO lån, aggressiv markedsføring af omlægninger, eksotiske derivater og m.m., en udvikling som også er blevet understøttet af centralbankernes iver for at presse den korte rente ned for at stimulere væksten. En udvikling, der har været skyld i vores boligboble. Pensionsselskaberne har basalt brug for lange placeringer af deres penge med et nogenlunde stabilt afkast, men det er der ingen fokus på. Derfor er der brug for ny innovation rettet meget mere mod långiverne, så der kan opnås en balance i tingene. Jeg vil da også gerne være med til at finansiere investeringer i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor med mine pensionspenge. Men jeg er træt af, at mine penge ryger ind i finanssnedkernes kapitalfonde, som jo kun lever - eller rettere levede af - at købe, belåne og sælge virksomheder, ikke af at drive sunde virksomheder. De fleste af os vil da gerne placere vores pensionspenge hos folk, der ønsker at drive eller udvikle virksomheder gennem godt købmandskab, og som vil dele en fornuftig del af afkastet med os, mod at vi lægger penge til. Her er der virkelig brug nytænkning og en hel anderledes ydmyg attitude, hos dem, der vil have fat i vores penge. Vi skal have skabt en Win-Win situation. Der bliver rent ud sagt købt for mange Audi'er og lystyachts til direktører for vores penge, når de strømmer fra den ene smarte finansvirksomhed til den anden og ofte synes at forsvinde i et sort hul. Det anden hovedområde, som skal i fokus, er skatten på pensionsopsparing. Pensionsafkastskatten på 15 pct. bør afskaffes. Det er ikke rimeligt, at staten dels presser renten ned gennem Nationalbanken, dels samtidig stadig opkræver en del af det slunkne afkast i skat. Man skal jo huske på, at en pensionsopsparer betaler 8 pct. i AMB allerede ved indbetaling til en pensionskonto, og selvfølgelig betaler almindelig indkomstskat ved udbetalingen af pensionerne. Så vidt jeg ved, er Danmark et af de eneste lande, der beskatter pensionsafkast på denne måde. Jeg håber virkelig, at nogen tænker i den beskrevne retning omkring Bankpakke II. Der er brug for, at dem, der vil ”låne” vores pensionspenge, gør sig klart, hvad de kan tilbyde os pensionsopsparere i en ”fair deal” og dermed stimulere vores lyst til at spare op til vores pension.