Sæt ikke politik på skema

Jeg stiller op til byrådsvalget i Hjørring. Det er nogle år siden, jeg sidst har været i valgkamp, men der er godt nok sket ting og sager.

For nogle uger siden begyndte det at strømme ind med mails fra en række medier. Man skulle præsentere sig selv og sine holdninger. Præsentationerne var i orden, da man både fik tekst og billeder. Men holdningerne derimod? Man skulle som kandidat svare på 10-20 spørgsmål. Svarene spændte fra meget enig over enig og endte ved uenig og meget uenig. Tanken var, at vælgerne skulle kunne gå ind på den pågældende hjemmeside, selv svare på samme spørgsmål og så kunne se, hvilken kandidat, de er mest enige med. Det kan godt være, et sådant skema er hjælpsomt, men er det også seriøst? Hvis jeg bliver stillet spørgsmålet: ”Skal ældre på plejehjem i bad hver dag” – hvad skal jeg så egentlig svare? Svarer jeg ”nej”, fordi nogle ældre har levet et liv, hvor de kom i bad hver anden dag – så vil jeg i skemaet stå som en, ”der mener, de ældre bare kan ligge i deres eget skidt”. Svarer jeg ”ja”, så vil alle de ældre, der er rædselsslagne for at komme i bad så ofte få et dårligere liv. I virkeligheden mener jeg jo, at de ældre skal i bad, når de ønsker det og i den rytme, der passer til deres liv. Men den holdning fremgår ikke af skemaet. Et andet spørgsmål lød: ”Vil der være flere huller i kommunens veje om fire år?”. Hvad ved jeg egentlig om det? Det kommer vel an på, om det bliver hårde vintre? Men: Det kommer vel også an på, hvordan man bliver nødt til at prioritere. Vejene skal ikke være livsfarlige – nej. Men skal jeg vælge mellem nogle ”ufarlige” huller i en vej – og så fru Hansens seng på plejehjemmet eller den sindslidendes plads i bofællesskabet, så vælger jeg de sidste. I skemaet er der imidlertid ikke ret til prioriteringer: Enten er jeg for huller eller imod – uden ret til at forklare, hvorfor verden ikke er sort eller hvid. Politik kan som så meget andet ikke sættes på skema. Ting er i de fleste tilfælde ikke ”ja” eller ”nej” – for det kommer an på, hvad alternativet er. Ideen om, at komplicerede ting kan sættes på skema, i tal kolonner eller på grafer er en svøbe, der svinger sig over hele samfundet. For nogle år siden mente en overlæge i Odense, at man ved at udfylde et spørgeskema på Nettet kunne afgøre, om man havde en depression. Ja, det gør jo livet lettere, for næste skridt er vel, at har man passende mange points i det spørgeskema – så kan man trække en recept på medicin i en automat. Men er det seriøst og sikkert? Eller hvad med prøven på danskheden, hvor man ved at besvare 40 mere eller mindre relevante spørgsmål kan afgøre, om man er dansk eller ej. Jamen, er den, der kender Skagens-malerne mindre dansk end den, der kender Rosenborg? Det er også blevet moderne med ”tilfredshedsundersøgelser”, hvor medarbejdere og kunder ved at udfylde et skema lige så tosset som valgkampskemaet, kan svare ting og sager, der kan puttes ind i en computer og laves til en graf. Medarbejdere i forretninger bliver målt og vejet, man udregner salg pr måned, pr. dag, pr. ekspedition og dømmer mennesker inde eller ude på det grundlag? Men hvad med kvaliteten? Kunne det måske være, at en god behandling i en forretning, der tager lidt længere tid end det normale, fører til at kunden kommer igen – mens den hurtige efter bogen, nærmest jager kunderne væk? At leve er at leve for og med andre mennesker. Ved at have et nært og godt forhold til andre mennesker får man mere ud af livet. Politik handler om mennesker – ikke om tal, kolonner og økonomi. Kultur er mennesker, det er ikke spørgeskemaer om alle mulige seværdigheder. At handle er at handle med mennesker, ikke at være en teknisk foranstaltning i en forretning. Man skal kunne tale, høre og være nysgerrig. Kropssprog og udstråling er nøgleemner. Man kan ikke trække en politiker i en automat på nettet, ligesom man ikke kan trække en lægelig diagnose eller en vejledning i højere livskvalitet. Lad os ikke glemme, at vort samfund består af millioner af mennesker, der er forskellige. Vi har alle stærke og svage sider – men det er mangfoldigheden, der gør livet mere spændende og udfordrende. Hvis vi alle var ens, boede på samme måde og interesserede os for det samme – hvor ville livet da være uendeligt kedeligt. Nej, det er udfordringen og de tanker, der kommer af, at andre er anderledes end jeg, der bringer os fremad. Det er derfor folkestyret er så vigtigt. Det giver nemlig ret til og respekt for at mene noget andet end naboen. Det skal ikke laves om til et ensrettet skemasamfund – hvor man ”vinder” den rigtige politikere, hvis man har syv rigtige som i Lotto. Peter Duetoft bor i Sindal. Historiker. Folketingsmedlem (CD) 1988-2001, valgt i Nordjylland. Landsformand (CD) i 1978-87 og igen fra 2004, nu medlem af Socialdemokraterne. Konsulent, bl.a. ved FN- og EU-demokratiprojekter i udlandet. Boganmelder for NORDJYSKE Stiftstidende.