Fodbold

Sæt kryds ved krydset

FODBOLD:Den tyske Bundesliga dannede rammen om en af fodboldårets største overraskelser, da FC Köln i weekenden besejrede mægtige Bayern München med 2-1 på udebane. I aften skal Köln i ilden igen på hjemmebane mod Arminia Bielefeld, og alle tegn i sol, måne og stjerner tyder på, at den kamp ender uafgjort. Før sejren over Bayern havde Köln spillet uafgjort tre gange i streg, og Bielefeld, der kæmper for at komme væk fra nedrykningspladserne, er gået fra banen med et point i fire af de sidste fem kampe. Vi prøver krydset til odds 3.35. Dagens anden kamp finder vi i den hollandske Eeresdivisie, hvor PSV Eindhoven spiller hjemme mod Heerenveen. Det er en kamp mellem rækkens nummer fire og fem, og de ligger begge med samme pointtal efter en god stime for begge mandskaber. Derfor tror vi på endnu et kryds til odds 3.65, hvilket giver en double til odds 12.23. ols KAMPE: 18: FC Köln - Bielefeld X 26. PSV - Heerenveen X