Fugle

Sæt møllerne ud på marken

Mogens Kruse (M.K.) mener iflg. Thisted Dagblad 4.7., at idéen om vindmøller i Thy nationalpark er plantet.

Vi hiver hermed idéen op med rode og kaster den på kompostbunken. Vi er i Nepenthes mindst lige så store tilhængere af vindmøller som M.K., men af alle forslag til placering er nationalparkerne det værst tænkelige. For der er tale om en dobbelt misforståelse af både nationalparkernes og møllernes formål og funktion. Lad os tage møllerne først. Moderne vindmøller er regulære kraftværker, hvis størrelse ikke har nået det maksimale endnu iflg. møllespecialister. Mange betragter stadig i 2008 vindmølleenergi som alternativ, men om føje år er det standard, så det er vigtigt, at vi fra nu af forvalter møllerne som storskala-produktion, frem for et hyggeligt landskabs-nips. Trods deres miljøvenlige produktion forstyrrer de både øjne, ører og tanker, hvis de placeres i naturområder. Møller er produktionsenheder der hører hjemme i produktionslandskaber, som vi har så rigeligt af her til lands. Det dyrkede land har op gennem historien lagt beslag på alt tilgængeligt dyrkbart areal, og selv højmoser, lavvandede fjorde og søer, marskland, ådale m.v. er blevet indlemmet. Tilmed overbelastes den resterende natur med kvælstof fra især landbruget. Resultatet af landbrugets ekspansion er en snigende ødelæggelse af naturen, senest er storken erklæret uddød som dansk ynglefugl. Vi må erkende, at det moderne industri-landbrug har forvandlet vore landskaber til biologisk ludfattige produktionsflader. Det er hér, vi skal placere landvindmøllerne, for her forringer de kun miljø og omgivelser minimalt, sammenlignet med selve landbrugets forringelse af miljøet. Den anden misforståelse vedrører nationalparkerne. Nationalparkerne bør være naturområder, hvor hverken skovhugst, jordbehandling, jagt eller anden fysisk udnyttelse af ressourcer forekommer. Talrige undersøgelser har givet naturens tilstand i Danmark dumpekarakter, der er derfor et påtrængende behov for at lægge store områder ud til egentlig produktionsfri natur, af den slags der passer sig selv, og hvor menneskers rolle især er som ivrige tilskuere til fods. Vi har brug for fredelige oaser med vilde græssende dyr og store fuglebestande, ud fra både åndelige og rent biologiske behov. Behovet er yderligere påtrængende som følge af de forventelige klimaforandringer og den hyppigere forekomst af invasive plante- og dyrearter. Nationalparkerne er det perfekte svar på dette behov, hvis der vel at mærke er disciplin i forvaltningen. Folketinget vedtog sidste år en nationalparklov, der generelt er så udvandet, at parkerne kan indeholde næsten hvad som helst. Vi tager på det skarpeste afstand fra denne misforvaltning af nationalparkkonceptet. Ej heller udkast til "Bekendtgørelse om Nationalpark Thy" indeholder totalforbud mod enkeltstående møller i nogen dele af nationalparken. Denne slaphed i både lov og bekendtgørelse bør strammes op. Kun hvis nationalparker forvaltes ambitiøst som rene naturprojekter, vil de tiltrække turister fra nær og fjern. Industriel produktion skræmmer turisterne bort, så det er sund fornuft at holde disse ting adskilt.