Skolevæsen

Sæt proces i gang

Som skoleleder i folkeskolen er opgaven loyalt og samvittighedsfuldt at omsætte politiske beslutninger til en god praksis.

Skolelederen må tydeliggøre de værdier, mål og rammer, hvor indenfor den pædagogiske virksomhed kan udfolde sig. Det handler feks. om love og bekendtgørelser, økonomi og ansvar. Den del står ikke til diskussion, men gerne til fortsat refleksion. På det strategisk ledelsesplan er det forbundet med at scanne omverdenen og se, hvor skolen er placeret i det nutidige og fremtidige landskab, som det ser ud politisk, fagligt og organisatorisk. Aktuelt er der fokus på kvalitetsudvikling af den offentlige sektor. Kvalitetsbegrebet kan sætte positivt og konstruktivt fokus på en fælles fremtid, men kan også vise det gab, der kan være mellem, hvad borgerne/brugere forventer og oplever, og de ansattes faglige ydelse. Politikere og civilsamfundet stiller krav og forventninger til folkeskolen, som folkeskolens medarbejdere ikke nødvendigvis ser som de rigtige. Skolen har igennem tiden med sin kultur, traditioner og institutionaliserede praksis sat nogle overordnede rammer for forandringsprocesser. Skoleledelsen skal skabe vilkår for, at polerne mødes, og vi taler om det samme via god informati-on og kommunikation udadtil og god ledelse, medinddragelse og motivation indadtil. ”Værdibaseret personalepolitik – fra ord til handling” fra Aalborg Kommune kan anbefales. Anerkendende ledelse er en måde at gå til ledelsesopgaverne på, hvor man kombinerer et stærkt ønske om at kvalitetssikre skolens virksomhed bredt set med udvikling af en systema-tisk evalueringskultur og understøtter med anerkendende ledelse som en tænkning og handleform, der kvalificerer beslutningerne. Anerkendende skoleledelse er at skabe et miljø kendetegnet af anerkendelse på alle planer og at udvise respekt over for sine medarbejdere både i forhold til deres faglighed og deres personlighed. Skolen som arbejdsplads bør være et fagligt inspirerende miljø med gode udviklingsmuligheder, hvor der anerkendende, kvalitetsbevidst og vidensbaseret konstant arbejdes med udvikling af praksis. En skole er et lille mikrosamfund, der er et spejl af det store samfund, som vi lever i. Internt blandt skolens medarbejdere er der en mangfoldighed af forventninger og holdninger, samtidig møder skolens ledere og medarbejdere en mangfoldighed af forskellige forventninger og værdier fra elever, forældre og det omgivende samfund. Det er ikke muligt at gøre alle tilfredse, men det er vigtigt, at gå ind professionelt og afklare, hvad der eksempelvis forstås ved kvalitet, hvordan det er muligt at kvalitetsudvikle folkeskolen, og hvordan kvalitetsudviklingen bliver synliggjort. Hovedformålet med kvalitetsudvikling er at styrke alle elevers udbytte af deres skolegang . Kvalitetsudvikling kan ikke foregå uden reference til noget uden for den enkelte kommunes, skole eller statens eget system. Uden eksterne referencepunkter bliver aktørerne i den enkelte kommune, på den enkelte skole og på landsplan let blinde i forhold til de systemer, de funge-rer i, og udviklingen af systemerne sker primært med udgangspunkt i deres egen praksis. Den evalueringskultur, som aktuelt udvikles i folkeskolen, er et væsentligt skridt på vejen. Skabelse af en evalueringskultur, der både rummer status (kontrol) og udvikling, hvor interesse for og tro på, at det er processen der fører til læring er omdrejningspunktet for evalueringskonceptet kan medvirke til at skabe øget selvtillid, selvrespekt og selvværdsættelse, samt skabe bedre resultater. Det betinger tydelige målsætninger, evaluering og opfølgning derpå. Lærerne skal gennemføre udvikling og forandring. Skal det ske helhjertet, skal de selv være aktive i processen og gøre op med indgroede vaner. Derfor er det vigtigt, at ledere og lærere sammen revurderer skolens opbygning med henblik på at ændre den, så arbejdsformer-ne passer til de krav, der stilles til en lærende, teamarbejdende og fleksibel organisation. Vi-den om, hvad der virker, forskning og undersøgelser bør indgå i den fortsatte udvikling af folkeskolen. Vidensbaseret udvikling og videndeling skoler imellem er vejen frem. Tilsvarende er det vigtigt at formidle de gode historier via medierne. Anerkendende ledelse er stærkt inspireret af Appreciative Inquiry, der bygger på den grund-læggende antagelse, at der i alle organisationer og hos alle medarbejdere er succeshistorier, som rummer et stort potentiale for udvikling. Med AI er tænkningen ”Jeg ser, det jeg beskriver”. Umiddelbart kan den synes i modstrid med og stik modsat den gængse naturvidenskabe-lige opfattelse, hvor ”Man beskriver det, man faktuelt ser”. Det handler imidlertid ikke om enten eller – men om både og. Anerkendende ledelse er at se, høre og forstå – samt sætte i sammenhæng. Når organisationen udvikles, kan man ved at fokusere på organisationen, når den er bedst, øge alle medarbejderes følelse af, at det er meningsfuldt at deltage i udviklingen. Anerkendende ledelse sætter fokus på det, der lykkes, i stedet for på problemerne. Processuelt kan en anerkendende skoleledelse understøtte skoleudviklingen med følgende model: Find succeser og præstationer, det vi kan være stolte af Skab billeder af den fremtid, vi ønsker Skab billeder af en opnåelig fremtid Sæt processen i gang. Ved at sætte fokus på skolens styrkesider, medarbejdernes spidskompetencer og kombinere intern viden med forskningsbaseret viden og aktuelle relevante undersøgelser opnås en nyprofessionalisering af skolen. Anerkendende ledelse på det pædagogiske ledelsesplan peger indad og handler om at tage hånd om, hvad der foregår i skolen og i sidste ende have ansvar for, hvad eleverne lærer.