Sæt stopper for VK's ideologi

Så skete det. De første undersøgelser viser nu, at de offentlige sygehuse langt fra kan leve op til regeringens nye lov om fire ugers behandlingsgaranti for alle sygdomme.

En lov, som ikke kun blev undsagt af Socialdemokraterne, men også af mange fagpersoner incl. sundhedsøkonomer. I en tid med mangel på fagligt personale samt et offentligt sundhedsvæsen, som i årevis har haft en lavere vækst end det private, kan de nye store forventninger umuligt efterkommes. Kun ganske få sygehuse lever delvist op til de nye krav. Konsekvensen er katastrofal, idet regeringens prioritering fører til større ulighed i sygdomsbehandlingen i Danmark. Det er netop den ideologiske kamp, som regeringen fører for de private sygehuse, som vi i Socialdemokratiet kæmper imod. Der er således ikke tale om en socialdemokratisk kamp for offentlige sygehuse frem for private sygehuse, som mange fra de regeringsbærende partier gang på gang ynder at postulere. Derimod står vi på patienternes side med følgende sundhedspolitiske målsætning: Vi tager udgangspunkt i patienternes behov for behandling af høj kvalitet uden unødvendig ventetid, ligesom de mest syge skal prioriteres højest. Når det alligevel er nødvendigt, at Socialdemokraterne forholder sig specifikt til de private sygehuse, skyldes det, at en kraftig vækst i antal patienter, der behandles i privat sygehusregi, har skabt problemer i forhold til den anførte målsætning. Det er nu ikke længere de mest syge, der bliver prioriteret. Nej, patienter med alvorlige sygdomsdiagnoser må acceptere ventetid, ligesom medicinske patienter må acceptere overbelægning. For eksempel er ventetiden til kræftbehandling steget med 9 pct. fra 3,45 uger i 2002 til 3,75 uger i 2007. På samme måde er den aktuelle ventetid på behandling af hjertepatienter steget dramatisk fra 2005 til 2007, idet den nu er oppe på 38 uger mod anbefalet to uger. Og endelig er der overbelægning på en tredjedel af landets medicinske afdelinger mere end ni måneder om året, hvorfor typisk ældre medicinske patienter er henvist til at ligge på hospitalsgange. Hvordan kan det nu være? For det første skyldes det mangel på kvalificeret sundhedspersonale i det offentlige sygehusvæsen. Som en opfølgning på kræftplan 2 gav Sundhedsstyrelsen i september 2007 udtryk for vanskeligheder med at fastholde et kvalificeret sundhedspersonale. Dels som følge af en generel mangel på sundhedspersonale og dels som følge af, at personalet i stigende grad søger mod det private sygehusvæsen. Årsagen i form af tilbud om højere lønninger i det private er velkendt. Man kan vel ikke bebrejde det personale, der fristes til at tjene penge i et sundhedssystem, der bliver mere og mere privatiseret. Som Ole Hartling, overlæge og afgående formand for Etisk Råd, netop har udtalt til Weekend-avisen, kan man ikke bebrejde læger, at de samler guld op, men man kan anklage dem, der tillader, at det er muligt. For det andet favoriseres de private sygehuse såvel rent økonomisk som opgavemæssigt. Således får private sygehuse i gennemsnit 95 pct. af, hvad det koster at behandle en patient med en given diagnose på et offentligt sygehus. Til sammenligning får de offentlige sygehuse kun 70 pct.. Samtidig har de private sygehuse langt lavere omkostninger end de offentlige ¿ eksempelvis koster en operation på et privat sygehus i gennemsnit kun 74 pct. af, hvad det koster på et offentligt. Det skyldes, at de private sygehuse kan nøjes med at behandle såkaldt lette patienter, som hurtigt kan udskrives, ligesom det private sygehusvæsen hverken har uddannelses- eller forskningsforpligtelser. Lad mig afslutningsvis vende tilbage til problemet med lange ventetider for patienter med kræft og alvorlige hjertesygdomme. Problemet forøges af, at patienter med de alvorligste sygdomme behandles i offentligt sygehusregi. Når regeringen garanter patienter med mindre alvorlige sygdomme hurtig behandling på private sygehuse, uden samtidig at have styr på behandlingen af de alvorlige og livstruende sygdomme, så flyttes der både penge og personale fra de alvorligt syge til de mindre syge. Et uskønt og udansk syn. Socialdemokraterne opfordrer derfor regeringen til at kæmpe for patienterne i stedet for at kæmpe for de private sygehuse. Vi anbefaler, at der etableres et velfungerende offentligt sundhedsvæsen. At der sikres økonomisk lighed mellem private og offentlige sygehuse. Og at de offentlige hospitaler får muligheder for at behandle flere patienter, ved at fjerne forhindringer for øget aktivitet.