Sukkersyge

Sæt tryk på forebyggelse

En ny undersøgelse fra Rockwool Fonden dokumenterer, at flere og flere danskere er overvægtige, over halvdelen af danske mænd er overvægtige,...

... mens det gælder for lidt mere end hver tredje kvinde, over 12 procent af danskerne i alderen 25-44 år er sygdomstruende overvægtige. Dette er alarmerende tal, som bør få politikerne til at vågne op og derfor er en forebyggelsesindsats er endnu mere presserende, end man tidligere havde troet og at vi skal handle nu, for at undgå en eksplosion i antallet af danskere med folkesygdommen type 2-diabetes. Samfundet bliver nødt til at gøre det lettere for den enkelte at komme i mål med en sundere livsstil, tages der ikke fat med en ændring i livsstilen, så vil mange overvægtige over årene udvikle type 2-diabetes. I dag har 245.000 danskere allerede diagnosen type 2-diabetes og lige så mange formodes at have sygdommen uden at vide det og 750.000 danskere har forstadier til sygdommen, omkring en tredjedel af disse udvikler sidenhen en regulær type 2-diabetes inden for tre-fire år. Hver 20. dansker er ramt af diabetes og sygdommen er i hastig fremmarch, over 250 børn får årligt en livstidsdom ved at få konstateret diabetes. Tallet er steget 40 pct. fra 1996 til 2007. 5.000 danskere dør hvert år som følge af deres diabetes, det antal kan halveres, hvis der sættes ordentligt ind med oplysning og forebyggelse. På konferencen Diabetestinget 2010 i september satte Diabetesforeningen igen fokus på de store udfordringer, som diabetes stiller samfundet overfor. De nye tal, som netop er offentliggjort i bogen "Helbred, trivsel og overvægt blandt danskere", viser, at overvægten er blevet et markant samfundsproblem: I forhold til 1987 er dobbelt så mange mænd og fire gange så mange kvinder overvægtige. Behandling af diabetes og diabetesrelaterede sygdomme koster årligt den danske sundhedssektor knap 22 mia. kr. I 2006 udkom Syddansk Universitets rapporter The societal impact of Diabetes, hvor sundhedssektorens årlige omkostninger til behandling af diabetes og diabetesrelaterede sygdomme blev opgjort til 13.100.000.000 kroner. Dette tal var for 2001. I forbindelse med Diabetestinget 08, blev omkostningerne fremskrevet til 2006 tal og resultatet viser at de direkte udgifter til diabetes på 5 år er steget ca. 9 mia. kr. til nu at udgøre astronomiske 21.960.000.000 kr pr. år. Hertil kommer samfundets omkostninger til produktionstab som følge af diabetes som årligt udgør yderligere 9,5 mia. kr. Der kan gøre meget for at bremse udviklingen og forhindre folkesygdommen type 2-diabetes i at udvikle sig til et endnu værre problem for samfundet og for de ramte mennesker, folk der har diabetes risikerer forskellige følgesygdomme, det kan være - nyresvigt, blindhed, amputationer, hjerte- karsygdomme og nervesygdomme, problemer med fødderne, hvis man ikke passer på og spiser sundt og motionere. Diabetikere dør også tidligere end folk uden diabetes og kan risikere at då af sin sygdom, så man skal ikke spøge med denne sygdom, nogle af de tiltag, Diabetesforeningen foreslår, som kan hjælpe diabetikere er: - En differentieret moms, så det bliver billigere at købe grønt og sundt og dyrere at købe fedt, sukker, tobak og usundt - En konsekvent mærkning af madvarer, som forbrugerne kan forstå. En obligatorisk 100 grams næringsdeklaration frem for vildledende mærkning som for eksempel GDA, det er jungle for os diabetikere at læse mange af de deklarationer som firmaerne benytter sig af. - Bedre muligheder for bevægelse i det offentlige rum, for eksempel flere cykelstier og byrum, som indbyder til motion og aktivit og til at bevæge sig selv frem for at lade sig transportere. Her er noget som kommunerne relativt nemt og hurtigt kan realiserer - Bedre opsporing af mennesker med uopdaget diabetes og prædiabetes, for eksempel et tilbud om helbredstjek hos lægen for alle danskere over 40 år Når man først har diagnosen diabetes, er behandlingen til gengæld effektivt, med medicin, kontrol, så kan nedbringe antallet af følgesygdomme, hvilket kommer både diabetikeren og samfundet til gode. Det er derfor yderst vigtigt at man ikke sparer på disse områder, men der imod laver endnu mere forebyggende arbejde, både på det regionale og kommunale plan.