Sætter fokus på fremtidens krav

Bindslev skole er blandt de første i landet med systematiske evalueringer af indsats

BINDSLEV:- Vi har en forventning til forældrene om, at de læser ti minutter hver dag med deres børn. Sådan lyder det fra skoleleder Henrik Frand- Madsen fra Bindslev skole. Skolen, der er en af de første danske skoler, som har indført såkaldte elevporteføjemapper, og samtidig stiller kontante krav til elevernes indsats i det daglige. - Hvis forældrene læser for børnene, kommer det tifoldigt igen. Og på den måde kan vi nå knækket læsekurven, så vi får nogle stabile og sikre læsere, forklarer inspektøren, der stolt kan fortælle, at blandt skolens 3. klasses elever er hele 76 procent i katagorierne ”meget sikre læsere”, mens 17 procent er i ”sikre læsere” og kun syv procent har et usikkert læsestandpunkt. Dermed adskiller Bindslev-eleverne sig i positiv retning i forhold til det gennemsnit, som den såkaldte OECD-rapport fornylig lagde på bordet foran undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Evalueringer Rapporten er lavet som en opfølgning af de resultater, der blev fremlagt i PISA-rapporten i 2001, som belyste de 15-årige elevers kundskaber i læsning, matematik og naturfag. I undersøgelsen blev de danske folkeskoleelevers faglige færdigheder placeret lavt i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Det var især danskernes læsefærdigheder, der var langt under, hvad regeringen havde håbet på. Undervisningsministeren reagerede promte med en holdning om, at hun med det samme ville diskutere rapportens konklusioner med regeringens støttepartier for på bedst mulige måde at kunne forbedre folkeskolens faglige niveau. Den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD efterlyste blandt andet flere prøver, et højere fagligt niveau, systematiske evalueringer, en forbedret læreruddannelse og mere synlige skoleledere i det danske skolesystem. Fremtidens skole Og disse efterlysninger falder fint i tråd med den udvikling, der det seneste skoleår er sket på Bindslev skole. Ifølge skoleleder Henrik Frand-Madsen er det da blot også et spørgsmål om tid, før de øvrige danske folkeskoler følger efter - og indføre porteføjemapper. - Sådan er samfundet i dag. Der bliver stillet krav - også fra erhvervslivet, og det mener jeg, vi ligeså godt kan lære eleverne at håndtere i folkeskolen. For det er kun de, der er oppe på tæerne, der fremover får job og klarer sig, siger han. Han understreger, at der selvfølgelig også er tid til hygge i klasserne og tid til en biograftur, men med elevporteføjerne er der kraftig fokus på hver enkelt elevs indsats på skolebænken. - Der er ikke tale om konkurrence mellem eleverne. Derimod er der tale om at motivere hver enkelt elev til at forbedre sine egne færdigheder. Det kan for eksempel være, at der som mål bliver sat, at eleven skal blive bedre til nutids -r. Efter en periode evalueres indsatsen, og der undersøges om, eleven så rent faktisk er blevet bedre til at kende forskel på, hvornår der skal være et r til sidst i ordet, og hvornår der ikke skal r på, forklarer Henrik Frand-Madsen. Motiverende Samtidig har det været med til at skærpe forældrenes opmærksomhed på skolen. Og skolelederen går der heller ikke af vejen for at understrege, at børnene er forældrenes - og at skolegangen blot forbedres i et samarbejde mellem skole og hjem. - Vi har overhovedet ikke fortrudt, at vi har kastet sig os ud i elevporteføjemapperne. Bare det at tage stilling til undervisningen og hverdagen virker motiverende. Også for lærerstaben. Markedsorienteret Ifølge Henrik Frand-Madsen må de danske folkeskoler også til at vænne sig til at være mere markedsorienteret end hidtil. - Skolerne er slet ikke gearet til at sælge sig selv. En af årsagerne er, at der er et naturligt elevgrundlag for folkeskolerne, men jeg tror, det er vigtigt, at vi også begynder at kigge indad - og se på det, vi leverer, siger skoleinspektøren. Et af redskaberne kunne være indførelse af porteføjemapper og dertilhørende evalueringer. For ved at indføre systematiske evalueringerne kommer både godt og dårligt frem, men det er ifølge Bindslev-skolelederen vigtigt, at skolerne kommer til at kende til det - ellers har hverken ledelse eller lærere ikke en chance for at gøre det bedre. - På den måde kan vi sørge for, at de fine ord bliver fulgt op, siger Henrik Frand-Madsen.