Sætter strøm til 52 nordjyske korpiger

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Klarup Pigekor er med i julefesten

Kor og sang hører julehøjtiden til, men denne jul bliver der prøvet noget nyt.

Klarup Pigekor, Nordjysk Pigekor og den prisvindende vokalgruppe Postyr, vil sammen kombinere den klassiske julesang med mere nutidig og moderne julemusik.

De næsten 60 sangere vil sammen give deres bud på, hvordan jule-kor-musik anno 2016 kan lyde.

Postyr vil dertil forsøge at sende sine elektriske impulser fra deres maskiner og computere gennem alle sangere og ud til publikum.

- Vi vil undersøge om det kan lade sig gøre at sende strøm igennem 52 nordjyske piger og derved drive et lille klokkespil.

- Og så vil finde ud af, om det er muligt at kombinere mikrofonbåret sang, elektroniske beats og interaktivt lys med to klassiske pigekors lyse og uskyldsrene klang, forklarer sanger, underviser og arrangør, Line Groth.

Samarbejdet mellem korene og Postyr opstod i Berlin, hvor Postyr optrådte, og mange af korpigerne var blandt publikum. Efterfølgende indledte Christina Kjærulff og Line Groth et samarbejde omkring to koncerter i Nordjylland, et sted hvorfra de begge driver deres kor-virksomhed.

Der er tale om to ildsjæle, der med hver deres fokus på vokalmusik, har været med til at drive kormusikken fremad i Danmark. Christina som den musikalske leder for de to pigekor og Line som innovativ arrangør, dirigent for det rytmiske elitekor, SYNG Selected, og som med-dirigent i Vocal Line.

Korkoncerten ’Lad det klinge sødt i sky’, vil give lytterne mulighed for at høre stemmens forskellige udtryksformer. Første Den finder sted torsdag 8. december klokken 19.30 i Sankt Markus kirke i Aalborg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.