Lægehelikopter og miljøvagt tilkaldt efter Vejlebro-ulykke

En person er ikke længere i kritisk tilstand efter en ulykke fredag morgen på E-45-motorvejen ved Vejle.

Der har i løbet af fredagen været trafikalt kaos ved Vejlefjordbroen efter en ulykke tidligere på dagen.

Der har i løbet af fredagen været trafikalt kaos ved Vejlefjordbroen efter en ulykke tidligere på dagen.

VEJLE:En trafikulykke på Vejlefjordbroen skaber fredag trafikalt kaos på blandt andet E-45-motorvejen ved Vejle.

Spor i begge retninger har været lukket i omkring en time midt i morgentrafikken. Først kort før klokken 13.00 er der blevet åbnet for bilister i begge retninger.

I løbet af formiddagen blev der åbnet for trafikanter i sydgående retning, mens bilister mod nord måtte væbne sig med mere tålmodighed. Her stod trafikken stille i flere timer.

Trafikulykken skete, da en lastbil med sættevogn havarerede. En sættevogn er en type lastbiltrailer. Den bliver derefter ramt af en personbil, hvor der sad to mennesker i.

- Ulykken skete, da lastbilchaufføren fik et blackout eller et ildebefindende, og vognen vælter. En personbil kører derefter ind i den, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Lindhardt.

I alt tre personer har været involveret i ulykken. Chaufføren i lastbilen er ifølge politiets oplysninger frisk igen.

En lægehelikopter er blevet kaldt til broen. Den fløj efterfølgende en 52-årig mand til Odense Universitetshospital. Han blev meldt i kritisk tilstand, men han er efterfølgende blevet stabiliseret.

Politiet har siden morgenstunden været på broen og stod for at omdirigere trafikken.

Også en miljøvagt kom til stedet, da lastbilen fragtede varer, der kan være skadelige for naturen.

- Lastbilen kører med sojaprodukter, og de ligger i bunker på broen.

- Noget af det er rendt ned i vandet, og det kan være skadeligt for vand og dyr. Derfor var der en på stedet til at vurdere omfanget. Der har dog ikke været behov for en videre indsats, siger Jørn Lindhardt.

Vejlefjordbroen er en travl trafikåre og en af de mest trafikerede motorvejsbroer i Danmark.

Derfor vil lukningen af broen formentlig skabe problemer i trafikken i området langt op ad fredag.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst