Sag om drab for retten igen

Drab 6. marts 2007 05:00

KØBENHAVN: To dræbte, tilfældige skudofre, en dørmand under vidnebeskyttelse samt to Kalashnikov automatrifler og fire håndgranater. Det er blot nogle af elementerne i den ankesag mod 10 personer, som i går blev indledt ved Østre Landsret. Det drejer sig om et større sagskompleks, som blandt andet omhandler det såkaldte Café Rust-drab i maj 2005 på Nørrebro, hvor en 24-årig mand blev skudt og dræbt af en dørmand, der ifølge Rigsadvokaten handlede i nødværge og derfor slap for tiltale. Derudover omfatter sagskomplekset drabet på den 26-årige Morten Holmberg. Han mistede livet, og yderligere fem personer blev såret, da der den 21. april - måneden før episoden på Café Rust - blev løsnet i alt 33 skud mod menneskemængden i og omkring Pusher Street. Anklagemyndigheden har arbejdet ud fra en teori om, at skudopgøret på Christiania var et opgør om hashhandel. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...