Kriminalitet

Sag om flygtningefotograf på motorvej ender i landsretten

Landsretten skal høre sagen om en pressefotograf, der nægtede at forlade en motorvej under flygtningekaos.

Politikens fotograf Martin Lehmann (bagest) bliver anholdt, efter politiet har bedt pressen fjerne sig fra en gruppe flygtninge, der går på motorvejen nord for Padborg, 9. september 2015. Foto: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson/arkiv

Politikens fotograf Martin Lehmann (bagest) bliver anholdt, efter politiet har bedt pressen fjerne sig fra en gruppe flygtninge, der går på motorvejen nord for Padborg, 9. september 2015. Foto: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson/arkiv

I september 2015 trodsede Politikens pressefotograf Martin Lehmann politiets påbud, da han blev på den sønderjyske motorvej for at filme den vandrende flygtningestrøm.


Lehmann blev anholdt og siden tiltalt for at forstyrre den offentlige orden. Nu skal landsretten tage stilling til, om den anklage holder stik. Det skriver Jyllands-Posten.

Martin Lehmann nægtede at forlade motorvejen, da han mente, at det var en begivenhed, som pressen havde pligt til at dække.

Modsat mente politiet, at fotografens tilstedeværelse forhindrede en opløsning af menneskemængden, der gik på motorvejen.

Fotografen blev anholdt og fik en bøde på 1500 kroner. Den nægtede han at betale.

I Retten i Sønderborg fik han i januar byrettens ord for, at hans tilstedeværelse ikke kunne betragtes eller anses som "uberettiget". Derfor slap han for bøden.

På samme tid medgav retten, at politiets påbud til pressen om at forlade motorvejen var "tilstrækkeligt begrundet".

Derfor forsøgte anklageren at få sagen appelleret til næste instans: Landsretten. Sagen er under bagatelgrænsen for en automatisk anke og skal derfor vurderes at have en principiel karakter.

Det vurderer Procesbevillingsnævnet ifølge Jyllands-Posten. Dermed skal sagen igen vurderes af en domstol.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst