Sagan henviser Magnus Cort til tredjeplads i Holland

Magnus Cort fik lidt revanche efter EM-skuffelsen søndag, men han kunne ikke true Peter Sagan i Holland.

Ritzau
Magnus Cort 2. etape af cykelløbet Post Danmark Rundt fra Ringkøbing til Aarhus Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
7. august 2017 16:50

Magnus Cort var med helt fremme, da 1. etape af cykelløbet BinckBank Tour blev kørt mandag i Holland.

Danskeren sluttede på tredjepladsen i den afsluttende spurt, som blev vundet af slovakken Peter Sagan.

Verdensmesteren fra Bora-holdet vandt på målfoto, efter at han duellerede i en meget tæt spurt mod tyskeren Phil Bauhaus (Sunweb).

Tidligere mandag blev det offentliggjort, at Magnus Cort fra næste år skifter fra Orica-Scott-holdet til Astana på en toårig kontrakt.

Den 24-årige dansker var søndag blandt favoritterne til at vinde linjeløbet ved EM på landevej i Herning, men Magnus Cort skuffede ved at slutte langt fra sejren.

Tirsdag fortsætter BinckBank Tour med en enkeltstart.

Det hollandske løb er blevet kørt siden 2005 og var frem til i år kendt under navnet Eneco Tour.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...