Lokalpolitik

Sagen der ikke vil dø hen

MUSIKHUSET:Lad mig forklare, da jeg stadigvæk, her en måned eller mere efter at Sejlflod Kommune bevilligede yderligere 50.000 kroner til Aalborg Kommune til bygning af Musikkens Hus, får stillet spørgsmålet om, hvordan tre medlemmer af en kommunalbestyrelse på sytten kan blive til et flertal. Jeg skal her prøve at give en forklaring på, hvordan det kan lade sig gøre. I foråret 2002 besluttede kommunalbestyrelsen med et flertal, der sagde 16 mod én, at give 50.000 kroner til omtalte hus. Jeg stemte imod og fik ført til protokol, at jeg fandt det moralsk forkert at give så stort et beløb. Formentlig det største i Sejlflod Kommunes historie, til den slags opgaver udenfor kommunen, når vi har påtrængende opgaver, der ikke bliver løst godt nok. 50.000 kroner var åbenbart ikke nok, der kom yderligere henvendelse om flere penge til Aalborg Kommunes Musikhus. Kommunalbestyrelsen besluttede derfor at spørge Erhvervs- og Udviklingsrådet, om de ville give et beløb til Musikhuset. Det endte så med, efter at de forståeligt nok først prøvede at krybe udenom, at de ville give 10.000 kroner til projektet. Kommunalbestyrelsen havde besluttet i forvejen, at bemyndige økonomiudvalget til at færdiggøre sagen, og så give de sidste 40.000 kroner. Den sag har lært mig aldrig nogensinde at medvirke til at overgive afgørelsen af den slags sager til økonomiudvalget, selv om jeg selv er medlem af udvalget. Økonomiudvalget består af fem medlemmer, og her stemte tre for at give yderligere 50.000 kroner, og to stemte imod. På den måde kan tre medlemmer blive et flertal af sytten medlemmer. Det kan bemærkes, at Erhvervs- og Udviklingsrådet får tilskud fra kommunen. Det kan også bemærkes, at borgerne i Sejlflod Kommune er dem, der kommer til at betale mest af samtlige nordjyske kommuner i tilskud til Aalborg Kommunes prestigeprojekt. Princippet om at dem, der bestiller musikken, også betaler, er fuldstændig forladt i den her sag.