sagen Ministerstrid om ekstremister

17. november 2008 udviklede en artikel i Jyllands-Posten sig til et regulært ministeropgør i Venstre. Sagens hovedpersoner var integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og velfærdsminister Karen Jespersen, og stridens kerne var en embedsmandsrapport om forebyggelse af ekstremisme. I Jyllands-Posten kaldte Karen Jespersen flere af embedsmændenes forslag for "foruroligende". Blandt andet var et punkt i rapporten, der omhandlede PET's dialog med rabiate muslimer, genstand for velfærdsministerens kritik. Birthe Rønn Hornbech svarede igen ved at sige, at velfærdsministeren "malede fanden på væggen." I Venstres folketingsgruppe reagerede man ved at understrege, "at man ikke ville gå i dialog med hvem som helst om hvad som helst." Sidenhen kom det frem, at et såkaldt "demokratikontor" under Integrationsministeriet arbejdede ud fra devisen samtale med alle. Også Hizb-ut-Tahrir, som kontorchef Hanne Stig Andersen sagde i et interview på Integrationsministeriet hjemmeside. Interviewet er nu fjernet. 30. januar blev den rapport, som var stridens kerne, offentliggjort. Der er taget højde for flere af Karen Jespersens indvendinger, dog er planen at udvide PET's såkaldte dialog-forum med ekstremistiske muslimer.