Retspleje

Sagen

Nævningesagen mod den 44-årige kvinde og hendes 30-årige tidligere elsker genoptages mandag og fortsætter tirsdag, hvor der muligvis falder dom. Hvis ikke tidsplanen holder, er fredag sat af som reservedag. De 12 nævninge afgør alene skyldsspørgsmålet, mens strafudmålingen sker i fællesskab med de tre juridiske dommere. Den 30-årige mand har erkendt drabet på Karsten Kristensen i julen 1992, mens kvinden nægter sig skyldig. Hun nægter også med vilje at have skudt svigersønnen Dan Jensen sidste år. Hun hævder, at geværet gik af ved et uheld.