Sager om dårlige arbejdsforhold på call-centre hober sig op

København, søndag Af Linda Hansen, Ritzau Arbejdsforholdene på landets call-centre er helt i bund. Stress og overvågning er en del af hverdagen. HK optrapper nu arbejdet med at tegne overenskomst. Arbejdsforholdene på landets call-centre er helt i bund med stress, overvågning og rod i lønregnskaberne, og derfor er der en markant gennemstrømning af medarbejdere. Hos HK/Privat er antallet af sager om de dårlige arbejdsforhold vokset så massiv gennem det seneste år, at forbundet nu har besluttet at sætte fokus på centrene for at få dem til at tegne overenskomst. For lige netop det er en mangelvare på området. - Vi vil bruge alle lovlige midler for at presse virksomhederne til at tegne overenskomst. Vi har fået nogle overenskomster i hus, men området er kendetegnet ved at være uorganiseret, og med arbejdsforhold, der hører fortiden til, siger faglig chef i HK/Privat, Carlo Søndergaard, til Ritzau. Hos HK er der alene i løbet af det seneste år registreret op mod 200 sager fra medlemmer, der har problemer med enten det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø. Klagerne strækker sig fra alt lige fra manglende udbetaling af løn- og feriepenge, opsigelsesvarsler, der ikke overholdes, manglende ansættelsesbeviser til stress og chikane i hverdagen. At klagerne ikke er enestående, viser en undersøgelse fra 2004 lavet af CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) og Danmarks Tekniske Universitet. Heraf fremgår det, at hver tredje ansatte er enten stresset eller også er arbejdet fysisk eller psykisk belastende. Sidste år var der omkring 25.000 medarbejdere på 300 call-centre, men HK forventer, at antallet af ansatte vil stige med omkring 30 procent alene i år. Call-centrene, der er telefoncentraler som tager sig af ind- og udgående opkald, er kendetegnet ved, at der er en overvægt af unge, kvindelige medarbejdere. Og størstedelen af de ansatte har en gymnasieuddannelse som højeste uddannelse. Carlo Søndergaard understreger, at der også findes call-centre med orden i arbejdsforholdene, men at de er i mindretal i forhold til de andre centre. - Der er tre niveauer i markedet: De centre, hvor vi har en god og konstruktiv dialog, og så de centre, hvor vi er i dialog, men som er problematiske. Og så har vi hele det sorte marked, som vi må holde øje med, for ledelsens holdning der er, at den almindelige danske lovgivning, som ellers gælder for andre lønmodtagere, den gælder ikke for Færøerne, Grønland og call-centrene, siger han, og understreger, at der også er andre problemer: - Når vi lægger sag an mod et call-center, så oplever vi jævnligt, at det enten går konkurs eller i betalingsstandsning. Ganske få dage efter kan det opstå igen med et andet navn, og samtidig oplever vi, at nogle af de tidligere ejere optræder i den nye konstellation, siger Carlo Søndergaard. Det er også på det sorte marked, at de værste eksempler på dårlige arbejdsforhold optræder. Blandt andet den udbredte overvågning og kontrol af de ansatte. - Centrene bruger stress og frygt som ledelsesværktøj. Det indebærer jo de mange målinger, der bliver lavet på medarbejderne, fordi man hele tiden bliver overvåget. Vi hører om masser af vores medlemmer på det her område, der decideret ikke kan sove om natten. De får ondt i maven og alle de symptomer, man får, fordi man ikke kan koble af fra de oplevelser, man har haft på arbejdet, siger Carlo Søndergaard. Ifølge CASA-rapporten gennemfører 74 procent af centrene jævnligt præstationsvurdering af medarbejderne, mens lige så mange af centrene har mål for, hvor hurtigt et opkald skal besvares. Og mere end fire ud af fem opkald skal være besvaret på 36 sekunder. De mange unge ansatte i branchen ledes typisk af meget unge afdelingschefer, og det er også et problem, for de unge ledere har ikke erfaring i at lede andre. - Jeg har et eksempel med en ung mand, der var ansat i et call-center. Han startede om mandagen, og mandagen efter fik han ansvaret for fire kolleger. Det var godt nok i den sorteste del af branchen, men et meget godt eksempel, siger den faglige chef. Ud over at forbundet vil lægge pres på centrenes ledelse for at tegne overenskomst for de ansatte, råder HK den enkelte virksomhed til at gøre sig klart, hvad er det for nogle ledelsesværktøjer, der er brug for - ikke mindst hvilken ledelsesstil, der skal ligge til grund for at drive virksomheden. Desuden har forbundet netop indledt forsøg på at komme i dialog med branchen, og der er en helt ny hjemmeside om netop call-centre på vej på adressen www.callHK.dk. Og Carlo Søndergaard mener selv, at HK har gode kort på hånden. - Hvis man ringer til et call-center, så har man en forventning om, at man får den maksimale form for service. Derfor er det mærkeligt, at branchen ikke har forstået, at deres medarbejdere er den vigtigste ressource. Det er det, vi vil prøve at forklare, siger han. /ritzau/