Sagligt supertrick?

Som Tove Bisgaard skriver (29.1.), er det ikke alle mennesker, der ved, at politik er et eventyr.

1. februar 2009 05:00

ALDER: Som Tove Bisgaard skriver (29.1.), er det ikke alle mennesker, der ved, at politik er et eventyr. Det er blevet fremhævet på disse sider før, at Danmark åbenbart ikke har udviklet sig siden 1800-tallet, og folk dør på gaden, hvis ikke de har et arbejde. Så vidt jeg ved, har jeg undskyldt én gang i forvejen, men jeg gør det naturligvis gerne igen, hvis det er nødvendigt; undskyld, hvis mit ord "simpel" blev misforstået i den kontekst, det blev brugt i. Jeg mener nu engang ikke, at jeg har "hældt gylle ud over" de syge, arbejdsløse og uuddannede. Jeg har prøvet at fremstille det således, at alle mennesker naturligvis skal have lov at være her, der skal være plads til alle. Men i henhold til kapitalistiske principper om udbud og efterspørgsel, skal arbejdsgivere og arbejdstagere belønnes differentielt – der er ikke særligt stor efterspørgsel efter syge og uuddannede, men det ville være umenneskeligt, ikke at give dem det nødvendige, så de kan overleve. Men det fejer stadig ikke mit grundprincip på gulvet, nemlig: det skal kunne betale sig at arbejde. Der skal være forskelsbehandling på folk der arbejder, og folk der er på dagpenge. Se blot på Enhedslistens latterlige og utopiske forslag om 30.000 om måneden i dagpenge. Helt hen i vejret, i mine øjne. Personligt mener jeg, at min debat med Lis Dalsmark har mistet al sagligt indhold, og hun har nu krøbet til det pædagogiske supertrick: "jeg er ældst, så jeg har ret". Jeg ser ingen årsag til at fortsætte denne debat, hvis ikke Lis kan komme med noget mere relevant.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...