Sagosen: Godt for selvtilliden

Sander Sagosen nettede syv gange i sejren over HC Midtjylland

Sander Sagosen storspillede i Aalborg Håndbolds angreb. Foto: Henrik Bo

Sander Sagosen storspillede i Aalborg Håndbolds angreb. Foto: Henrik Bo

AALBORG:Aalborg Håndbold vandt mandag eftermiddag 31-27 over HC Midtjylland efter at have ført 17-11 ved pausen og 26-18 langt inde i anden halvleg.

Herefter blev det pludselig spændende, men selvom gæsterne med fem minutter igen kun var bagud med to mål, var det alligevel Aalborg Håndbold, der sejrede.

- Vi starter rigtig godt både i angrebet og i forsvaret. De har lidt held i starten og scorer nogle enkelte mål, men vi spiller fint nok, og så maser vi bare på gennem kampen og kommer også i mål til sidst, siger Sander Sagosen.

Det norske stortalent blev topscorer i kampen med syv mål, selvom han også fik masser af hvile på bænken.

- Det er godt for selvtilliden at score syv mål, siger han.

- Vi rammer en god dag. Vi arbejder godt og er aggressive. Vi har arbejdet på at komme igennem en lidt svær periode, og at vi så får sådan en oplevelse i dag, er rigtig dejligt, siger Sander Sagosen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.