Sagsbehandling må tjekkes

Fire måneder tog det for en 74-årig russisk kvinde at få tilladelse fra Udlændingestyrelsen til at besøge sin datter og hendes danske mand i Støvring. Tilladelsen kom først i hus, efter at datteren og hendes mand havde rykket Udlændingestyrelsen flere gange for et svar på ansøgningen. De ville nemlig gerne se den 74-årige på ferie hos dem i Danmark. Udlændingestyrelsen angiver selv, at behandlingstiden for "vanskelige" sager er mellem fire og seks uger - og umiddelbart kan en 74-årig ældre kvindes feriebesøg hos sin datter og svigersøn vel næppe kaldes for "vanskelig". Det var den så. Så vanskelig, at Udlændingestyrelsen måtte bruge mindst tre gange så lang tid på sagen, som hvis den havde været vanskelig. Der kan naturligvis være gode grunde hertil. Men så længe, der ikke er givet en begrundelse for, hvorfor det skulle tage så lang tid, falder det let at mistænke Udlændingestyrelsen for smøl og ligegyldighed. En hård beskyldning, javel, men da der ikke er givet nogen begrundelse for, hvorfor det måtte tage så lang tid, er det vanskeligt at sidde tilbage med en anden fornemmelse. Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) forholder sig med baggrund i sagen sig i dagens avis stærkt kritisk til Udlændingestyrelsen og konstaterer overordnet, at "det må være en menneskeret, at man kan få lov til at se sin familie, selv om den ikke består af EU-borgere". Det synspunkt kan Bjarne Laustsen kun have ret i. Udlændingestyrelsen kan som nævnt have haft sine gode grunde til, at sagsbehandlingen tog så lang tid. Men ligesom et afslag skal begrundes, er det vel også rimeligt at give de, der søger om et visum, en forklaring på, hvorfor det så - som i dette tilfælde - skulle tage næsten fire gange så lang tid som normalt. Viser det sig, at grunden har været smøl - eller at sagen har forputtet sig et eller andet sted i Udlændingestyrelsen - så er der naturligvis intet forgjort i at fortælle, at det var grunden. Langt de fleste kan forstå og acceptere en sådan forklaring. De færreste kan og skal acceptere, at der slet ingen forklaring gives. Ingen forklaring er nemlig udtryk for selvtilstrækkelighed og bedreviden. Og det kan hverken Udlændingestyrelsen eller fremtidige visumansøgere bruge til noget. Tværtimod.