Sagsbehandlingen i top

Kvalitetsstyring fortsætter selv om lov er ophævet.

Mikael Klitgaard: -  ensartet sagsbehandling vigtig.

Mikael Klitgaard: - ensartet sagsbehandling vigtig.

BRØNDERSLEV:Brønderslev Kommunes miljø- og teknikudvalg vil sikre sig, at det arbejde, der udføres på Brønderslev Kommunes afdeling for Miljø, Vand og Natur er af højeste kvalitet.

Derfor siger udvalget besluttet, at fortsætte arbejdet med kvalitetsstyring, således at der anvendes et certificeret kvalitetsstyringssystem.

1. juni i år er kvalitetsstyringsloven blevet ophævet. Det er Kommunernes Landsforening og regeringen, der i fællesskab har aftalt det.

Certificering

Brønderslev Kommune blev i 2009 certificeret efter kvalitetsstyringsloven, hvilket indebærer, at Dansk Standard har blåstemplet kommunen.

Efter at loven er ophævet er arbejdet fortsat næsten ufortrødent.

Brønderslev Kommune mener, at det ved lav bemanding - eksempelvis i sommerferien - er meget vigtigt i det daglige arbejde, at der ligger tilgængelige og opdaterede skabeloner samt at der ligger komplette arbejdsbeskrivelse.

- Det er vigtigt, at borgerne til enhver tid oplever en ensartet sagsbehandling, og at der ikke opleves sårbarhed ved længere sygdom, understreger formand for miljø- og teknikudvalget, Mikael Klitgaard (V).

Der vil kunne spares 40.000 kr. hver tredje år til certificering, men forvaltningen mener, at det er vigtigt, at der er sikkerhed for, at det arbejde, der udføres, udføres rigtigt.

Brønderslev Kommune certificeres efter samme standard som mange private virksomheder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.