Lokalpolitik

Sagsmappen kommer ikke til Hørby

Byrådsmedlem Helle Madsens ønske om at udlevering af en byrådskollegas sagsmappe droppes

Jørgen Tousgaards sagsmappe ender alligevel ikke på Helle Madsens skrivebord i Hørby. Arkivfoto: Peter Broen

Jørgen Tousgaards sagsmappe ender alligevel ikke på Helle Madsens skrivebord i Hørby. Arkivfoto: Peter Broen

Byrådsmedlem Jørgen Tousgaards kommunale sagsmappe ender ikke på byrådskollegaen Helle Madsens skrivebord i Hørby. Helle Madsen har meddelt forvaltningen, at hun ikke ønsker at modtage sagsmappen. - Forvaltningen vil nu meddele den beslutning videre til Statsamtet. Så må de vurdere om de vil eller kan trække sagen omkring udleveringen af sagsmappen tilbage fra Indenrigsministeriets vurdering, siger borgmester Lars Møller, V. Borgmesteren understreger at han først blev gjort bekendt med Helle Madsens anmodning om aktindsigt for en måned siden. - Det samme er tilfældet for Venstres gruppe, siger borgmesteren, der ikke mener, at han kunne eller skulle have grebet ind over for anmodningen. - En sådan anmodning kan jeg ikke bremse. Det er demokratisk ret at søge aktindsigten, siger Lars Møller. Han oplyser, at han normalt kun træder ind aktindsigtssager som borgmester, hvis en anmodning vil lægge beslag på flere medarbejdere over en længere periode.