EMNER

Sagt i byrådssalen

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Søren Risager

Tilhængere af udskydelse Knud Størup (UP): Hvis vi vil have udvikling, er det nødvendigt at have den økonomiske base i orden. Det er ikke for at være bagstræberisk, og det er ikke et spørgsmål om sognerådspolitik, men vi er nødt til at have et overblik. Søren Risager (V):Jeg er foruroliget over udviklingen. Hvis vi siger ja til dette projekt, har vi drænet kassen for næsten halvdelen af beholdningen - og kun hvis vi undgår underskud i år. Jørn E. Christiansen (SF): SF ønsker ikke stå i en situation, hvor vi bliver nødt til at skære ned på institutioner og ældreservice, fordi vi har taget en hovedkulds beslutning i denne sag. Henrik Guldsø Nielsen (DF): Jeg har ikke lovet nogen vælgere, at vi skulle have store kulturhuse, og vi skal ikke sætte Enggaard i udsigt, at det er sandsynligt, at vi stemmer ja til efteråret. Hvis han vil gøre noget ved det, må han sætte prisen ned. Arne Boelt (S):I den socialdemokratiske gruppe er vi enige om, at vi vil det her projekt, men kun hvis et stort flertal vil være med. Vi vil undgå at have et halvt byråd. Hvis vi skal lave budget sammen, må vi have nogle aftaler med hinanden. Ole Albæk (UP): Der var ingen diskussion om økonomisk overblik, da vi deponerede 35 millioner kroner til det nye arbejdsmarkedscenter. Det vil jeg bare nævne. Jeg stemmer gerne for biblioteket, men vi tåler ikke bare at komme i nærheden af en 16-15-afgørelse. Modstandere af udskydelse Per Larsen (K):Jeg synes, at der i høj grad er en mangel på dynamik, og vi risikerer, at en mulighed glider os af hænde. En rapport har lige givet vores egn dumpekarakter, og det er vi nødt til at gøre noget ved. Det er derfor, vi er sat i verden. Finn Olesen (S): Nogle synes måske, at det er en hovedkulds beslutning, men hvis vi havde et par måneder mere til at diskutere sagen, vil vi nok bare have gentaget os selv. Jeg synes, at vi skal slå til nu. Jens Broen (K): Vi har et budget på 2,5 milliarder, og vi taler om 1,9 millioner kroner. Det her er ikke et spørgsmål om, at vi bliver nødt til at lukke Lørslev eller Skallerup Skole. Og når vi kommer frem til efteråret, ved vi ikke ret meget mere om økonomien i 2008 og 2009, end vi gør i dag. Kurt Mikkelsen (V): Enggaard skal i gang med at støbe nu. Han kan ikke bare vente til efteråret. Biblioteket vil være et fyrtårn for Hjørring, og det vil være synd, hvis idéen går død.