Miljøpolitik

Sagt om Grøn Vækst

» Landbruget har trukket det længste strå. Og de må sidde med et stort smil på ansigtet. De får nu fuldstændigt frie tøjler til at producere alle de svin, de vil i Danmark. Ella Maria Bisschop-Larsen, præs. i Danmarks Naturfredningsforening » Det er meget langt fra de mere effektive og målrettede virkemidler i det oplæg til Ægte Grøn Vækst, som Dansk Landbrug, Landbrugsraadet og Danish Meat Association lancerede i marts. Peter Gæmelke, præsident i Landbrugsraadet » Den længe ventede Grøn Vækst er meget skuffende læsning. Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet » Vi er udmærket klar over, at der vil være kritik fra begge sider. Nogle vil sige, at det ikke er grønt nok, at der skulle bruges endnu flere penge på natur. Landbruget vil sige, at vi går alt for skrapt til værks. Lene Espersen (K), økonomi- og Erhvervsminister » Der er ikke tale om grøn vækst, men om gyllevækst, når regeringen nu vil hæve loftet for antallet af svin. Mette Gjerskov (S), miljøordfører » Der er tale om et stærkt amputeret udspil fra miljøministeren i dag, hvor det grønne nærmest er blevet brunt. Johs. Poulsen (R), miljøordfører » Signalværdien om vækst i det grønne er fin for Dansk Folkeparti, og vi vil også gerne slå et slag for miljøet. Men vi mangler at se på beskæftigelsen i de industrier, der følger landbruget. Jørn Dohrmann (DF), miljøordfører » Forslaget er helt utilstrækkeligt til at øge naturindholdet i Danmark og standse tilbagegangen i biodiversitet. Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening » Det er Landbrugs-Venstre, der har vundet her. Hvis det skulle have været det grønne Venstre, som jeg endnu ikke har set eksempler på eksisterer i virkeligheden, så skulle det her have været helt anderledes. Pia Olsen Dyhr (SF), miljøordfører