EMNER

sagt om Khaders exit

KØBENHAVN:Politisk kommentator Michael Kristiansen: - Naser Khader vil næppe blive modtaget med åbne arme hos de store partier på Christiansborg i sit forsøg på at finde sig et nyt politisk tilholdssted efter bruddet med Liberal Alliance. - Jeg tror ikke, de hopper af begejstring i Venstre og Konservative med udsigten til, at han kommer og banker på deres dør. Han får svært ved at få den position forærende, som man gerne vil have, når man er - eller var - et navn som ham, siger han. Saxobank-direktør Lars Seier Christensen: - Anders Samuelsen bliver en fremragende partileder, siger Lars Seier Christensen, der tror på mandater til Liberal Alliance ved næste valg. Han beklager dog samtidig Naser Khaders exit fra Liberal Alliance. Erhvervsmanden Lars Kolind, tidligere fremtrædende medlem af Ny Alliance: - Det er en falsk undskyldning. Sagt med henvisning til, at partiformand Naser Khader ideologisk begrunder sit farvel til Liberal Alliance med, at det er blevet for liberalistisk uden social indignation og menneskelig varme - værdier som ifølge Khader oprindeligt kendetegnede partiet. - Der er intet af det, som Liberal Alliance foreslår, som man kan karakterisere som ultraliberal eller liberalistisk. Intet. Og det er helt hen i vejret at sige, at værdierne ikke er med. Tværtimod. Jeg er helt uforstående over for, hvordan han kan finde på at sige det, siger Lars Kolind, der dog beklager Khaders farvel. /ritzau/