Frederikshavn

SAL Tryk videreføres

Nyt anpartsselskab overtager aktiviteter og ansatte

Niels Beith Broberg er direktør i det nye anpartsselskab SAL Tryk A/S. Privatfoto
Niels Beith Broberg er direktør i det nye anpartsselskab SAL Tryk A/S. Privatfoto

Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:51

STRANDBY: Aktiviteterne i SAL Tryk A/S i Strandby er pr. 1. juli overdraget til et nyt anpartsselskab, som viderefører driften af den grafiske virksomhed.

Direktør i det ny SAL Tryk Aps. er Niels Beith Broberg, som er udlært grafiker i virksomheden og har arbejdet i den i 15 år.

Det er 40 år siden, Steen A. Larsen grundlagde SAL Tryk. Niels Broberg betegner overdragelsen som et normalt generationsskifte. Men aktieselskabet har været i økonomisk stormvejr.

Selskabets revisor, BDO, erklærede ved aflæggelse af regnskabet for 2013, at det ikke gav et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling samt af resultatet af selskabets aktiviteter.

Det fremgår af revisionsbemærkningen, at der er ført resultatløse forhandlinger med långivere, og at der efter revisors vurdering ikke er realistiske muligheder for at fremskaffe finansiering.

Niels Broberg oplyser, at det nye aps. lejer bygningerne på Jernbanevej af Steen A. Larsen, som ejer dem personligt. Han forsætter i det nye selskab to dage om ugen. Hans kone, Birgit, fratræder, og en anden medarbejder har valgt at stoppe.

SAL Tryk Aps kommer dermed til at beskæftige fem, inklusive Broberg.

Det er væsentligt færre end for bare få år siden.

Den grafiske branche er presset, men Niels Broberg siger, at SAL Tryk tager den teknologiske udfordring op.

- Vi har et godt kundeunderlag og fortsætter som totalleverandør af grafiske produkter. Vi kan levere alt. Fra 700 kuglepenne til 500.000 A-ark, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden