SALÆR 22 mæglere politianmeldt for fusk

} KØBENHAVN: Da Forbrugerrådet for nylig gennemtrawlede en lang række danske ejendomsmægleres hjemmesider med kritisk blik, var resultatet både afslørende og nedslående, skriver Berlingske Tidende torsdag. 22 ejendomsmæglere reklamerede med faste, lave priser på deres salærer, men glemte at fortælle kunderne, at priserne var uden moms. Der skulle derfor reelt lægges 25 procent oven i den annoncerede pris, så når en mægler reklamerede med et fast salær på f.eks. 25.000 kr. for at sælge et hus, skulle kunden reelt betale godt 30.000 kr., når momsen kom med i regnestykket. Den slags falsk prissætning er forbudt, og det fik i juni Forbrugerrådet til at melde mæglerne til politiet. Tre af de 22 politianmeldte mæglere er i øvrigt nordjyske, nemlig A&D Ejendomme ApS, Bang Henriksen Bolig fra Aalborg og Nordjyske Boligsalg fra Frederikshavn /ritzau/