Energiselskaber

Salg af elværker skaber frygt for dyrere strøm

Professor tilslutter sig Elsam-direktørs frygt for, at elkunder vil komme i lommen på udenlandske koncerner

AALBORG:Danske elforbrugere vil komme i lommerne på store udenlandske elselskaber, hvis en væsentlig andel af Elsams aktionærer sætter deres aktier i det store kraftværksselskab til salg. For forbrugerne vil det betyde højere elpriser. Det vurderer professor Frede Hvelplund, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet, der erklærer, at han for første gang er enig med Elsams adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen. En gruppe aktionærer med Hobro Kommune i spidsen har indledt et samarbejde for i fællesskab at sætte en stor og dermed attraktiv aktiepost til salg. Det fik Elsams direktør til i weekenden at advare om konsekvenserne, heriblandt en eliminering af konkurrencen på elmarkeet. For at undgå det, anbefaler Elsam-direktør Peter Høstgaard-Jensen, at man i stedet satser på fortsat dansk ejerskab. - Det er og vil være den bedste løsning, hvis vi skal bevare vores uafhængighed. Det vil være katastrofalt, hvis Elsam bliver solgt til udlandet, siger Frede Hvelplund, der allerede, da Elsam for år tilbage blev forvandlet fra et samarbejde mellem seks selvstændige kraftværker til ét aktieselskab, advarede om risikoen for salg til udlandet. Hvelplund skønner, at selv en aktieandel på langt under 50 pct. vil kunne give et udenlandsk selskab fuldstændig kontrol. Som landmand uden mejetærsker - Situationen kan sammenlignes med en landmand, der sælger sin mejetærsker for at skaffe sig penge. Han skal jo have høstet, men nu har han ikke egen mejetærsker og står derfor i en meget dårlig forhandlingssituation i forhold til maskinstationen. Noget lignende vil ske på elområdet, siger Hvelplund, der afviser, at systemet med elbørser og fri elhandel på sigt vil kunne beskytte forbrugerne mod de store selskabers prispolitik. - De senere år har vi set en lang række fusioner, og efterhånden er det nogle enkelte grænseoverskridende koncerner som Vattenfall og E.ON, der kontrollerer produktionen. Allerede i dag har de en størrelse, der gør, at de kan hæmme den frie prisdannelse på børsen. Alene Vattenfall har en produktion, der er seks gange så stor som det danske marked, og E.ON er tilsvarende stor, siger professoren, der ser begge selskaber som potentielle købere af Elsamaktier med henblik på at kontrollere markedet. - Og et selskab som E.ON har masser af penge, idet det med skattefradrag har henlagt et anseeligt antal mia. kr. til demontering af atomkraftanlæg. Mange af disse vil køre mange år endnu, og derfor vil en stor del af pengene blive brugt til opkøb, siger Frede Hvelplund, der ikke er i tvivl om, at koncentrationen vil medføre en koordinering af markedet. Tyskere betaler overpris - De tyske elselskaber er kendte for i årtier at have taget en overpris, og det vil man selvfølgelig også gøre herhjemme, siger professoren, der ikke tror, at de danske konkurrencemyndigheder, herunder Energitilsynet, vil være i standt il at kontrollere elprisen. - Så jeg håber, kommunerne tænker sig godt om en ekstra gang, inden vi når så vidt, siger Hvelplund, der ser processen som et resultat af regeringens skattestop, som presser kommunerne økonomisk. - Det frister måske nogle kommuner til at sælge deres Elsam-aktier, men i så fald overser de, at deres egne borgere på sigt selv får lov til at betale regningen. Claus Engsted, økonomichef i Hobro Kommune og tilhænger af et salg af kommunens andel af Elsam, deler ikke Frede Hvelplunds bekymringer. - Konkurrencestyrelsen vil være i stand til at sikre, at der fortsat vil være konkurrence, siger Engsted, der forventer, at et salg vil være en god forretning for Hobro Kommune. - Med det aktuelle skøn for Elsams værdi vil vores aktiepost solgt under de rette omstændigheder være måske 93 mio. kr. værd. Efter at have afleveret 60 procent til staten vil vi stadig have 37 mio. kr., og det er trods alt stadig en slat penge, som vi har god brug for, siger Engsted, der peger på, at kommunen sidste år fik ca. en mio. kr. af sin aktieandel af Elsam. Hobro Kommunes andel udgør 0,36 pct. af Elsam, og den andel alene vil ikke være specielt eftertragtet af eventuelle købere. Derfor arbejder kommunen - hvor et aktiesalg er besluttet - for at få andre aktieejere til at tilslutte sig. - Vi kan kun få det maksimale, hvis aktieandelen giver indflydelse, og derfor skal vi have andre med, siger økonomichefen, der oplyser, at en ejerkreds svarende til 40 procent af Elsams aktionærer har vist interesse for projektet. Andre i aktionærkredsen tvivler dog på, at interessen for et sælge aktier er så omfattende. - Det er selvfølgelig ikke givet, at alle, der har udtrykt interesse, vil eller får mandat til at sælge, når det kommer til stykket, men jeg er sikker på, at rigtig mange vil. De promiller aktier, vi hver især ejer, giver jo ingen indflydelse, og udbyttet er heller ikke noget at tale om. Så det fornuftigste er at sælge, siger Claus Engsted, der ikke mener, at følelser bør spille en rolle i forhold til et salg af de danske kraftværker. Penge og ikke følelser - Det har ikke noget med nationalfølelse at gøre det her, akkurat som det ikke havde, da staten solgte Tele Danmark. Tilsvarende med Dong, som staten også er ved at forberede til salg. For Hobro Kommune handler det om at få noget aktivt ud af de penge, vi i dag har bundet til nærmest ingen nytte i Elsam, siger Engsted. Et salg af kraftværkerne er ifølge professor Frede Hvelplund en ting, endnu værre vil det efter hans vurdering være, hvis kommunernefalder for fristelsen til at sælge elnettet, sådan som f.eks. Herning har gjort det. - Hvis de store kraftværksselskaber bliver for grådige, har man med eget elnet stadig mulighed for at etablere egen elproduktion, siger han. Claus Engsted kan berolige med, at man i Hobro Kommune ikke har ambitioner om at sælge netselskabet EnergiHobro. - Modsat Elsam er netselskabet direkte knyttet til vores egne skatteydere og et selskab, som vi har stor indflydelse i. Så der er der økonomisk ingen idé i at sælge, siger han. En anden kreds af aktionærer, herunder det århusianske energiselskab Nrgi, arbejder i stedet for Hobro-modellen på en børsnotering af Elsam. Dermed kan de, der vi sælge gøre det, og de, der ikke vil, bevare deres ejerskab.