Skagen

Salg i sejlskibe i Frederikshavn

Sejlskibssejladser med ankomst til Tordenskioldsdagene i Frederikshavn 29. og 30 juni er blevet et rigtigt hit.

Arrangørerne bag den levende historieformidling af Sø­helten Tordenskiolds meritter kan næsten melde helt udsolgt i den ny attraktion, StorySails, hvor fire af de deltagende sejlskibe kan chartres af firmaer eller private. Sejladser med historisk og kulinarisk indhold fra henholdsvis Skagen og Sæby til Tordenskioldspillet i Frederikshavn har især en række virksomheder benyttet sig af til firmaudflugter eller receptioner for forretningsforbindelser og kunder. Bag en sejlads er også Holbæk Teater, der inviterer 70 kvinder til Kaffesalon Abroad under sejlturen fra Skagen til Frederikshavn med den tremastede skonnert Ingo . - StorySails er et produkt, der er et marked for, og er med til at skabe god økonomi i Tordenskioldsdagene, påpeger arrangementets idéartillerist Jan Michael Madsen.