Salmebog synges ind i Hadsund

Musik 5. juni 2003 08:00

HADSUND: Den nye salmebog bliver fredag eftermiddag budt velkommen til Hadsund med sang, musik og taler. Det sker på Butikstorvet, hvor menighedsrådsformand Jens Bang, Hadsund Sogn, byder velkommen og FDF synger, inden først pastor Carsten Bøgh Pedersen og siden pastor Erik Bang hver præsenterer tre salmer. Indimellem synger 16-årige Martha Nørgaard Pedersen solo: Du som lader græsset gro. Musikken leveres af Mimi og Jeppe Barkmann samt organist Poul Holmgreen-Olsen og endelig optræder Hadsund Folkekor under ledelse af Signe Martin. Den nye salmebog, Den Danske Salmebog 2002, udkom mandag og tages officielt i brug på kirkens fødselsdag: Pinsedag. Salmebogen har været ti år undervejs og skal - hvis de enkelte menighedsråd vil - erstatte den gamle salmebog fra 1953. Fra den er der gledet 105 ud, mens der er kommet 142 nye med.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...