Salmonella i et ton kyllinger

Fødevarer 1. august 2008 06:00

KØBENHAVN: Der er endnu en gang fundet salmonella i danske fødevarer. Denne gang er det en multiresistent salmonella, der er fundet i kyllinger på 1100 gram. Kyllingerne er importeret fra Belgien og solgt i SuperBest og en række Spar-butikker. Der er solgt et ton af partiet med de inficerede kyllinger, og producenten kalder derfor varen tilbage. Pakkedatoen er 11. juli og mindst holdbar til 21. juli. Forbrugere der stadig har kyllingen i fryseren eller på køl kan få pengene tilbage i butikken. En salmonellaforgiftning kan blandt andet give diarre, opkast, feber og mavesmerter./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...