Trafikulykker

Salt er træernes værste fjende

Planterne langs de mest befærdede veje dør af stress

NORDJYLLAND:Et træ langs en dansk landevej, der bliver saltet om vinteren, lever sjældent i mere end 10-15 år. Det dør ganske enkelt af stress. Lars Bo Pedersen, seniorforsker i Skov & Landskab - en institution under forskningsministeriet - kender talrige eksempler på, at saltningen har slået vejtræerne ihjel. - Det er jo nogle ordentlige portioner salt, der hver vinter spredes ud på de danske veje. En til to kilo pr. kvadratmeter asfalt, og en del af saltet havner altså desværre i jorden omkring træerne, hvor saltkoncentrationen ofte er lige så stor som i Vesterhavet, siger han. Trods forbedret teknologi og viden om saltets skadelige virkning på omgivelserne, bruges der i dag lige så meget vejsalt som for 10 år siden. Godt nok anvendes der mindre salt, hver gang lastbilerne kører ud. Til gengæld kører de flere gange. Træerne langs de danske veje mistrives tydeligvis på grund af saltningen. Det ses om sommeren, når bladene bliver gule alt for tidligt, og træerne holder op med at vokse. Til sidst kreperer de. Saltets skadelige virkning på træerne er dokumenteret gennem adskillige forsøg og undersøgelser. Dels er den klorid, der er i saltet, den rene gift for planterne. Dels bruger træerne en masse energi på at holde på vandet, fordi den store saltkoncentration i jorden suger al væde til sig. Jorden ændrer ligefrem struktur på grund af vejsaltet. Både Skov & Landskab, kommuner og amter har foretaget mange forsøg i bestræbelserne på at beskytte de kostbare vejtræer mod saltet. Det koster immervæk mellem 4000 og 80.000 kr. at plante et nyt træ, hvis det skal se ud af noget straks fra starten. Den høje pris er på Kgs. Nytorv i København. I nogle år har de offentlige gartnere og plantører gjort forsøg med at stille en slags kegle op om vejtræerne. Men det viste sig, at de blot samlede endnu mere salt. Sidste påhit er et stakit af halmmåtter rundt om træet. Det har vist sig at virke, men er ingen garanti mod saltskader. - Desværre er det nok urealistisk at fjerne saltningen af vore veje. Det er jo ligesom blevet en vane, at bilisterne vil hurtigt frem uanset vejret. Sammenlignet med stort set alle andre lande gør vi utrolig meget for at sikre fremkommeligheden for bilisterne, påpeger Lars Bo Pedersen. Alligevel har han et par bud på, hvordan livet for vejtræerne kan gøres længere og mere behageligt uden, at det går synderligt meget ud over de mange travle bilister. - Man kunne jo eksempelvis undlade at salte på de mindre veje i forstæderne. Når folk kan se, at vejen er glat, sker der ikke så mange uheld, fordi de kører forsigtigt. Det ville helt givet skåne de flotte træer, der står langs mange mindre veje. På de større veje foreslår Lars Bo Pedersen, at vejmyndighederne i stedet for salt anvender et flydende miljøvenligt middel, der hedder CMA. - Godt nok er det dyrere end vejsalt. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det samfundsmæssigt sagtens kan betale sig, hvis man indregner de skader, som salt forårsager på vejbanerne, træerne og bilerne, der ruster, siger han. CMA, som her i landet produceres af firmaet Nordisk Miljøkemi, anvendes i øjeblikket kun af Kalundborg Kommune. Det sker på veje og pladser, som kommunen er speciel øm over. Tidligere har CMA været brugt til glatførebekæmpelse på Storebæltsbroen. Men Vejdirektoratet er gået tilbage til at anvende salt, fordi det er billigere.