Naturvidenskab

Saltfabrikken drukner i vejsalt

Rekordvarme måneder tvinger producent til at finde ekstra plads til overskydende vejsalt.

Salgschef, Kim Holleufer har foreløbigt måtte spejde langt efter frost, så han kan få afsat noget vejsalt til kommunerne.
Foto: Martin Hjorth

Salgschef, Kim Holleufer har foreløbigt måtte spejde langt efter frost, så han kan få afsat noget vejsalt til kommunerne. Foto: Martin Hjorth

Med Kong Vinters manglende visit har kommunerne næsten ikke haft brug for vejsalt til at bekæmpe frosten på spejlglatte fortove og veje. Men det betyder også, at saltproducenterne sidder inde med en overordentlig dynge vejsalt, som de ikke kan få afsat. Det kan mærkes på Akzo Nobel Salt A/S - landets største leverandør af vejsalt. - Vi har rigtig meget. Det er sjældent, at bjerget har ligget så højt, fastslår salgschef Kim Holleufer, mens hans øjne spejder ud over den ene af virksomhedens to lagerhaller. Her knejser et kridhvidt nærmest majestætisk bjerg bestående af omkring 30.000 ton salt i vejret. Hver ledig kvadratmeter er fyldt op med det mineral, som pomfritter elsker, og frosten skyr. Virksomheden er på udkig efter ekstra lagerplads til omkring 10.000 ton overskydende salt. Og i pendulfart forlader fyldte lastbiler saltlageret for senere at læsse ladene af i to oprettede lagre i Dania og Handest. - Bare en lille smule nattefrost og lidt fugtigt vejr. Det vil passe os ganske vel, håber Kim Holleufer. Uændret produktion Et samlebånd under taget er monteret langs hele bjerget. Herfra drysser nyt salt konstant ned og føjer endnu mere til bjergets tyngde. 1800 ton salt bliver der produceret hver dag. En del er vel at mærke afsat til industrien bl.a. til klorfremstilling hos kunder i Norge og Sverige. Akzo Nobel opretholder indtil videre produktionen til trods for kommunernes manglende behov for vejsalt. - Selvfølgelig er det dyrt at leje lagerplads. Men vi vil ikke risikere at komme i samme situation som sidste år, hvor lageret næsten var tomt, erklærer Kim Holleufer. Her tærede vinteren så voldsomt på lagrene, at der blev indført rationering. Helt ekstraordinært måtte koncernens to hollandske fabrikker sejle fire skibe med vejsalt til Assens. Kim Holleufer er derfor fortrøstningsfuld og peger ydermere på, at januar som regel er en af de milde vintermåneder. Men holder prognosen ikke, har Akzo Nobel taget sine forholdsregler. - Vi skal først ind i februar, før det sker. Fortsætter det varme vejr, bliver saltet lagret til næste vinter, hvis ikke vi finder nogle kunder, som kan bruge det om sommeren, siger Kim Holleufer. mads.nyvold@nordjyske.dk