EMNER

Saltskib trukket fri

Lørdag aften lykkedes det endelig at få skibet Frank W trukket fri i Mariager Fjord.

Saltskibet Frank W er nu trukket fri i Mariager Fjord. Foto: Claus Søndberg.

Saltskibet Frank W er nu trukket fri i Mariager Fjord. Foto: Claus Søndberg.

Ved 22-tiden lørdag aften lykkedes det at få det grundstødte saltskib Frank W, der er lastet med 3600 tons salt, fri i Mariager Fjord. Det oplyser Søværnets Operative Kommando. Det 90 meter lange skib satte sig fast natten til lørdag, da skibet skulle sætte lodsen af. Skibet blev taget af strømmen og drev lige så stille på grund. Lørdag forsøgte en mindre slæbebåd at trække skibet fri, men det mislykkedes. Først ved et forsøg lørdag aften, fik båden igen vand under kølen. Skibet sejlede et stykke, før det kastede anker. Det skal undersøges søndag, inden det får lov til at fortsætte mod Sverige. - Men der er ingen tegn på forurening fra skibet, oplyser Søværnets Operative Kommando.