Saltum i pointnød

SALTUM:Saltum tabte lørdagens udekamp i serie 2 mod Vrå/Børglum med 4-2 Det var en frustreret træner for SIF Iaonnis Roussis, der gjorde status efter kampen. Han måtte tage til kampen med syv afbud, alle stamspillere, så på den baggrund var resultatet ikke så dårligt. Bortset fra, at holdet har hårdt brug for pointene i bundstriden. Naturligt nok var det Vrå, der havde initiativet og i det 9. og 15. minut kom de foran 2-0. I slutningen af 1. halvleg kom SIF bedre med i kampen, men formåede ikke at score så halvlegsstillingen var 2-0. Kort inde i 2. halvleg får SIF Keld Mark Jensen reduceret til 2-1 på straffespark efter en Vrå forsvarer havde taget bolden med hånden. 10 minutter senere får SIF udlignet til 2-2 på mål af Søren Spaun. Udligningen bliver fulgt op af to 100% chancer til Daniel Mathiesen, som han brændte. I stedet slog hjemmeholdet kontra og scorede til 3-2 med 20 minutter tilbage. Af de 12 spillere, der var til rådighed, skulle én gå i pausen, da han skulle til bryllup, og en anden måtte fuldføre kampen med en skade. I slutningen måtte træneren selv gå på banen, men han fik hurtigt et gult kort og SIF måtte spille med 10 1/2 mand. Selv om SIF forsøgte at presse Vrå kunne de score det afgørende mål til 4-2 og SIF mistede gejsten i slutfasen. Træner Ioannis Roussis var efter kampen godt klar over, at der skal ske noget for, at hans hold skal klare frisag i serie 2. - Vi skal have vores stamspillere tilbage, både på træningsbanen og til kampene for at få de nødvendige point, sagde træneren. Saltums bedste spiller var midtbanespilleren Martin Andreasen.