Håndbold

Saltum op i serie 3

SALTUM:24-2. Med så overbevisende cifre vandt Saltums håndboldkvinder sæsonens sidste kamp i serie 4 mod Thise. Allerede forrige weekend sikrede Saltum sig oprykning til serie 3. Holdet består af 15 kvinder i alderen 17-42 år, og de kommer fra Ingstrup, V. Hjermitslev og Saltum. Saltum er det eneste sted i den nordlige del af kommunen, hvor de kan spille seniorhåndbold under Jysk Håndboldforbund. Holdet er i følge træner Per Mortensen et godt mix af ældre, rutinerede og nogle få yngre spillere. I lørdagens hjemmekamp mod Thise var der 10 spillere til rådighed, og de havde ikke det store problem med at slutte sæsonen af med storsejren over det absolutte bundhold Thise. Det ene angreb efter det andet rullede ned mod udeholdets mål og det resulterede i de fleste tilfælde i mål. Omvendt pillede målmand Lone Drustrup fuldstændig pynten af Thises spillere, der kun formåede af få bolden i mål to gange. For at sætte holdets præstation i relief, kan man fremhæve målscoren, der er så overbevisende som 273-141. 16 kampe er vundet og kun to tabt. Efter kampen lørdag eftermiddag kunne holdet fortjent holde oprykningsfest.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst