Samarbejde en god idé

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) har over julen grublet over regeringens sundhedspolitik.

Det har resulteret i fem ”skarpe” spørgsmål (2.1.) til mig om forholdet mellem offentlige og private sygehuse, krydret med en masse socialdemokratisk betonretorik, man skulle tro hørte fortiden til. Alle fem spørgsmål har jeg svaret på utallige gange i artikler, taler og ved møder, hvor Flemming da også har været til stede. Men jeg tager den da gerne én gang til, så alle er med på, hvad jeg synes om offentligt-privat samarbejde på sundhedsområdet. Det er en rigtig god idé, at vi i dag bruger de private sygehuse aktivt som en del af det offentlige sundhedsvæsenets samlede kapacitet. I dag udfører de private sygehuse omkring to procent af offentlige sundhedsopgaver. Det skyldes patientrettigheden om, at man uanset privatøkonomi eller forsikring kan tage på et privat sygehus, hvis køen i det offentlige er for lang. En rettighed, jeg kun synes er rimelig, og som over 180.000 patienter har haft stor glæde af. Procentsatser for offentlig-privat samarbejde er dog sagen uvedkommende. For mig er det ikke hovedsagen, om sundhedsydelser produceres i offentligt eller i privat regi. Og det har i øvrigt aldrig været en grundpræmis for det danske sundhedsvæsen, at alle medarbejdere i vores sundhedsvæsen skal være offentligt ansatte. Praktiserende læger har altid været private erhvervsdrivende betalt af det offentlige. Alligevel udgør de en helt central og legitim del af det offentlige sundhedstilbud. Alle har fortsat fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Vi har solidarisk finansiering af vores fælles sundhedsvæsen over skatterne. Det er der ingen, der piller ved. Ser vi på kvaliteten, spørger F.M.M., om jeg vil sikre, at private sygehuse får samme pligt til at indberette behandlinger til Landspatientregistret, som offentlige sygehuse har? Sådan er det da allerede. Faktisk får de private sygehuse slet ingen betaling for deres ydelser i dag, hvis ikke de har registreret behandlingen i Landspatientregistret. Samtidig er de private sygehuse forpligtet til at indberette til de kliniske databaser. Det står i den kontrakt, de underskriver med regionerne, og som de selvfølgelig skal efterleve. Og ja, de private sygehuse skal ligesom de offentlige indgå i Den Danske Kvalitetsmodel, der skal akkreditere hele sundhedsvæsenet fra 2010. De private sygehuse vil faktisk gerne bedømmes på lige fod med de offentlige. Men ikke alle har været lige ivrige efter at inkludere dem i det gode selskab. Jeg kan ikke lade være med at bemærke det paradoksale i, at S nu er blevet så ivrige efter at integrere de private sygehuse i den offentlige akkreditering, når de ellers så gerne vil holde de private sygehuse stangen. Men her er vi for en gangs skyld enige. Vi skal have høj kvalitet i hele vores samlede sundhedsvæsen for patientens bedste. Ikke mindst fordi vi skal udnytte det samlede sundhedsvæsens knappe ressourcer til at yde mest mulig god behandling af høj kvalitet. Til næste måned forventer jeg at fremlægge en udredning om de private sygehuses honorering. Konkurrencen skal være fair. Og taksterne skal tage hensyn til, at de offentlige og private sygehuse opererer under vidt forskellige rammevilkår. De private sygehuse betaler f.eks. moms og skal forrente investeringer i bygninger og udstyr. De offentlige sygehuse har en akutforpligtelse, de skal forske og stå for uddannelse, mens de til gengæld har bygninger mv. stillet til rådighed. Vi skylder os selv at undersøge disse vilkår til bunds, så vi kan fastlægge en god og fair prisstruktur, der giver de bedste konkurrencevilkår. Hovedsagen for mig er, at patienter i vores sundhedsvæsen behandles godt og til tiden. Jeg arbejder - populært sagt - på at gøre private sundhedsforsikringer helt unødvendige ved at give udstrakte patientrettigheder til alle danskere. Jeg tror ikke, at patienter behandles overflødigt, fordi de nu har en privat sundhedsforsikring. Tværtimod kommer man nok hurtigere på højkant, hvis man behandles hurtigt, og det uanset om det er i offentligt eller private regi. Derfor vil jeg ikke pille ved reglerne om skattefradrag på sundhedsforsikringer her og nu. Jeg regner fortsat med, at offentlige sygehuse vil udgøre grundstammen i vores sygehusvæsen. Derfor 18 mia. kr. mere til sundhed siden 2001, og derfor historiske 25 mia. kr. til sygehusinvesteringer. Når det er sagt, synes jeg, det er en rigtig god idé, at private sygehuse udgør et nyttigt supplement til det offentlige – for patientens skyld. Kan du se pointen, Flemming Møller Mortensen?