Aalborg

Samarbejde giver nye opgaver

Firmaet Krogh Andersen i Hjørring har trykt de specialtapeter, som i fremtiden smykker en del af væggene på University College Nordjylland.

Firmaet Krogh Andersen Hjørring har fået en udfordring i de mange specialtapeter - og her grønt græs til UCN på Skolevangen. Foto: Krogh Andersen

Firmaet Krogh Andersen Hjørring har fået en udfordring i de mange specialtapeter - og her grønt græs til UCN på Skolevangen. Foto: Krogh Andersen

Tapeterne er tegnet af designer Rosan Bosch, som har designet UCNs nye studiemiljø og en del tapeter rundt på gangene på den renoverede institution. Krogh Andersen kom første gang i samarbejde med Rosan Bosch i forbindelse med indretningen af Hjørring nye bibliotek i Metropol. Et samarbejde, som også har været godt for Krogh Andersen. - Vi har fået mange andre opgaver fra Rosan Bosch rundt om i landet, og specialtapeter er blevet en større del af vores virksomhed, siger Niels Krogh Andersen, direktør. Senest har firmaet leveret en del af de "samtalestykker", som er med kronprinseparret i Australien. Samtalestykkerne er netop designet af Rosan Bosch i forbindelse med erhvervsfremstødet "State og Green", som skal skabe et billede af Danmark som en innovativ og kreativ nation.