Fodbold

Samarbejde med Mors

Thisted FC har fået etableret et samarbejde med fem Thy-klubber omkring talentudvikling. Nu vil TFC forsøge at få klubber fra Mors med i samarbejdet. TFC-formand Poul Erik Christensen regner med at sende en indbydelse om et møde i februar til klubberne på Mors. I beretningen fra ungdomsudvalgets hilste Michael Sørensen også et samarbejde med klubberne på Mors velkommen. - Der er dog ingen tvivl om, at vi fremover skal arbejde hårdt på at opnå divisionsstatus i ynglinge og juniorrækkerne samt mesterrække i drenge og lilleputter. Dette for at kunne tiltrække gode spillere fra Thy, Mors, Salling, Thyholm, Fjerritslev. Det vil også danne grobund for et godt sportscollege. I den kommende sæson har TFC juniorhold med i divisionen, ynglinge- og drenge i mesterrækken, mens klubben ikke har lilleputter med i den bedste række.lac