EMNER

Samarbejde om børn i Vegger og Blære

For få børn i Vegger - nu skal de til Blære

Alt tyder på, at børnehavebørnene fra Blære og Vegger kan se frem til at blive passet sammen. Arkivfoto

Alt tyder på, at børnehavebørnene fra Blære og Vegger kan se frem til at blive passet sammen. Arkivfoto

Alt tyder på, at børnehavebørnene i Vegger meget snart skal passes sammen med børnehavebørnene fra Blære. Faktisk tyder alt på, at ordningen er lige om hjørnet. Det sker efter at politikerne i økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune har sagt nej til en overgangsordning, hvor kommunen i en periode betaler lidt mere for pasningen af børnehavebørnene fra Vegger end børnehavebørn fra alle andre byer i kommunen. Problemet er at der er så få børn i Vegger, at pasning lokalt vil koste ekstra, hvis normeringen skal holdes. Og det skal den. Beskeden fra politikerne i Vesthimmerlands Kommunes økonomiudvalg til politikerkolleger i kommunens børne- og skoleudvalg lyder derfor nu: - I må kigge på om der kan laves et samarbejde mellem Vegger og Blære omkring pasning af børnehavebørn. Og så vil vi have nogle konsekvensberegninger. Meldingen kommer efter at der pr. 1. august kun er 17 børnehavebørn i Vegger Børnehave og der slet ingen førbørnehavebørn er. I forvaltningen på rådhuset er man i øjeblikket ved at lave en strukturanalyse for hele børnehaveområdet. Måske den kan løse problemerne, men indtil hele det store analysearbejde er færdigt, så havde børne- og skoleudvalget håbet, at der kunne laves en ordning, så børnene fortsat kunne passes i Vegger. Også selvom det ville koste ekstra for kommunen. Men det vil økonomiudvalget altså ikke være med til. Så derfor mener økonomiudvalget, at børne- og skoleudvalget må kigge på sagen igen, og vurdere på et samarbejde med Blære omkring pasningen. Jan Dyregaard (V), der er formand for børne- og skoleudvalget, lægger ikke skjul på, at han havde håbet, at der kunne laves en ordning, indtil strukturanalysen ligger klar. - Hvis nu analysen viser, at der skal laves en anden løsning end at passe børnene i Vegger og Blære sammen, så er det lidt dumt at rykke børnene sammen hurtigt for at skille dem ad igen. - Omvendt så må jeg også sige, at det da er en løsning, som ligger lige til højrebenet. Jeg tror såmænd også, at analysearbejdet vil vise, at det er rigtige er at rykke børnene fra de to byer sammen, siger Jan Dyregaard.

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk