Socialforsorg

Samarbejde om nødberedskab

Tillidsfolk og ledelse har fået tingene til at fungere ros fra fællestillidsmanden

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd Nordjylland Lene Holmberg siger, at sygeplejerskerne fortsætter strejken selvom den anden strejkende organisation FOA indleder forhandlinger med Kommunernes Landsforening.

Samtlige sygeplejersker i hjemmeplejen, sund by, i visitationen og i den kommunale psykiatri er involveret i strejken på sundhedsområdet, der nu har været i over to uger. Det drejer sig om ca. 150 sygeplejersker i Frederikshavn Kommune. Og hvis fællestillidsmanden for alle de kommunalt ansatte sygeplejersker Lone Hintze fra Skagen skal gøre status, så har hun stor ros til lederne og de lokale tillidsrepræsentanter i de forskellige områder af hjemmeplejen. - Vores tillidsfolk oplever i det store hele, at ledelsen holder sig til de aftaler, der er indgået med Dansk Sygeplejeråd omkring nødberedskabet, og samtidig vælger sygeplejerskerne på arbejde, at efterkomme ledelsens ønsker for eksempel omkring udlevering af medicin til de ældre, der ikke selv kan håndtere det. Medicindosering er generelt set ikke en del af opgaverne, som en sygeplejerske i nødberedskabet skal udføre. - Men hidtil har det været sådan at hvis en praktiserende læge eller en pårørende henvender sig til den lokale leder og vedkommende mener, at vi skal stå for medicindosering, så har sygeplejerskerne udført opgaven, siger Lone Hintze. Hun har netop gjort op, at 65 gange i løbet af konflikten har sygeplejersken påtaget sig en medicineringsopgave. Aldrig livstruende Selvom samarbejdet ser ud til at fungere, så er dagligdagen mærket af strejken. Hjemmesygeplejerskens konflikt betyder blandt andet, at ældre ikke kan komme hjem fra sygehuset selvom de er færdigbehandlede. - Men når folk gør opmærksom på den konsekvens, så må vi svare, at konflikten jo skal kunne mærkes, og at de patienter bliver passet på afdelingerne. Sådan en konflikt vil ramme nogen. Sygeplejerskerne i hjemmeplejen er meget bevidste om at aftalen omkring nødberedskabet indebærer, at døende skal passes, sår plejes og at konflikten aldrig få en livstruende indvirkning. De fleste steder er bemandingen i nødberedskabet en tredjedel af en normal bemanding i dagtimerne. Det betyder for eksempel, at der i gl. Skagen Kommune er to sygeplejersker i dagvagt, hvor man normalt er seks på arbejde. Der er fem sygeplejersker i nødberedskabet i gl. Frederikshavn og tre i Sæby. - I aftenvagterne er der i alt seks sygeplejersker i hele kommunen, mens bemandingen om natten er uændret med tre på vagt, oplyser Lone Hintze. Og ligesom andre strejkende grupper såsom SOSU-erne, så skifter de kommunale sygeplejersker mellem at strejke nogen dage og arbejde i nødberedskabet andre dage. 10.000 mere i det private - De seneste dage har der været tegn på, at der måske kommer gang i forhandlingerne igen mellem kommunernes landsforening og den anden store part på sundhedsområdet FOA, der har foreslået at man laver en ligelønskommission, som skal rette op på lønforskellene mellem mænd og kvinder. Men der har ikke været meldinger om at sygeplejerskernes formand Connie Kruckow er klar til at slække på lønkravet på 15 procent, og for sygeplejersker som dem, der demonstrerede i Frederikshavn onsdag er dagsordenen også en lidt anden. - Vi sammenligner os med andre grupper med samme uddannelse som os, og der ligger vi 27 procent lavere, og sammenligner man med, hvad en sygeplejerske tjener for eksempel på et privathospital så taler vi om 10.000 kroner mere om måneden. Konkret får en sygeplejerske i den kommunale hjemmepleje 21.000 kroner når hun starter, og efter fire år er hun oppe på 24.000 kroner og kan faktisk ikke stige mere på lønskalaen, da 24.000 kroner er slutløn. Så har man arbejdet i hjemmeplejen i ti år kan lønnen i princippet være den samme. - Så har vi mulighed for at få 14.200 kroner mere om året, hvis vi har taget kurser i pleje af døende eller arbejder som sårsygeplejerske, forklarer Lone Hintze. Hvor meget en lønstigning på 15 procent over tre år ender med at blive for den enkelte er altså svært præcis at sige. Men tager man 15 procent af de 24.000 kroner, så svarer det til 3600 kroner. Arbejdsgiverne vil give 12,9 procent, svarende til 3096 kroner. Umiddelbart ikke den store forskel i kroner og ører, men det her drejer sig om meget andet. Lønstigningen på 15 procent er for os kun første skridt. Vi mener helt grundlæggende, at vi er mere værd end den løn, vi tilbydes. Hvis ikke det går som sygeplejerskerne ønsker, så forudser Lone Hintze, at nogle af hendes kolleger vil gå i over andre brancher. Hun tror også, at flere sygeplejersker vil vælge at tage sagen i egen hånd og søge over i det private, hvis ikke man får kravene igennem denne gang. Dermed ville de så skulle pendle til Aalborg eller søge arbejde hos praktiserende læger. - Så må hver enkelt gøre op om det kan hænge sammen med ens privatliv at pendle og om hvilken type sygepleje, man vil udføre, siger hun Mange af os har jo valgt netop hjemmeplejen, fordi vi sætter pris på at arbejdet foregår i folks eget hjem og den tætte kontakt der er mellem os og borgeren.