BRØNDERSLEV:- Det har været en kamp mod bureaukratiet. Men vi vendelboer er stædige. Det udtalte borgmester Lene Hansen (S), da hun torsdag tog første spadestik til de ny køkkenfaciliteter på Brønderslev Psykiatriske Sygehus.
Spadestik nummer to og tre blev taget af næstformand i regionsrådet, Per Larsen (K), og tredje spadestik af formand for ældreomsorgsudvalget, Peer Thisted (S).
Lene Hansen lagde ikke skjul på, at det har været en besværlig proces omkring køkkenet, der etableres i et samarbejde mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland. Nordjysk Mad I/S er navnet på samarbejdet.
Lene Hansen roste de embedsmænd i Brønderslev Kommune og i regionen, som har arbejdet ihærdigt på at gøre samarbejdet muligt.
Lene Hansen roste ligeledes personalet, der har bevaret
Med udvidelsen skal køkkenet fra 1. november levere mad til små 300 plejehjemsbeboere. I forvejen leverer køkkenet mad til ca. 250 beboere på psykiatriske sygehuse i Brønderslev og Aalborg foruden til medarbejderkantine med mere.
Nybyggeriet er på 154 kvadratmeter, og det rummer blandt andet ekstra opvaskekapacitet samt udleveringshal.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.