EMNER

”Same procedure as every year, James”

I lighed med andre kræmmermarkeder og byfester sker der ikke den store udskiftning i programmet år for år

Kaj Si­mon­sen, ol­der­mand i Stor­vor­de-Sejl­flod Flag­laug, me­ner, at kræm­mer­mar­ke­dets suc­ces lig­ger i de tra­di­tio­ner, det er bun­det op på.ar­kiv­fo­to

Kaj Si­mon­sen, ol­der­mand i Stor­vor­de-Sejl­flod Flag­laug, me­ner, at kræm­mer­mar­ke­dets suc­ces lig­ger i de tra­di­tio­ner, det er bun­det op på.ar­kiv­fo­to

STORVORDE:Miss Sophie og butleren James holder hvert år nytårsfest for det samme selskab og med det samme resultat hvert år: James slæber Miss Sophie ovenpå. Tilsvarende kan man sige om Storvorde-Sejlflod Kræmmermarked. Mou Kanonlaug skyder kræmmermarkedet i gang, SSB står for et stort teltbal med helstegt pattegris, Båndbyspringerne optræder om søndagen inden markedet afsluttes med udtrækning af hovedgevinster i Kræmmerlotteriet samt udnævnelse af æresborger. - Ja, det er næsten det samme hvert år, men vi holder det på det samme niveau og håber på, at folk kommer igen, forklarede oldermand Kaj Simonsen fra Storvorde-Sejlflod Flaglaug, der arrangerer kræmmermarkedet. Det har de nu gjort 17 år i træk, og noget tyder på, at de har fundet opskriften på succes. I hvert fald er der ikke megen svinger i valsen med overskuddet fra markedet. - Vi regner også med at kunne trække 25.000 kroner ud i år, men nu må vi se med vejret, sagde oldermanden. Det er dog ikke sådan, at der ikke har været overraskelser. For eksempel var der et rekordforsøg fra den stærke mand Georg Olesen under markedet i 2001 og ”Stjerne for en dag” er en ny tradition, som er blevet meget populær. Pengene fra kræmmermarkedet er med til at finansiere de mange tiltag, Storvorde-Sejlflod Flaglaug laver i løbet af året. Nye forretningsdrivende får et flag som synligt bevis på deres åbning, spejderne og sportsklubberne bliver også begavet samt andre kulturelle formål. - Vi er med til at forskønne byen, og giver så mange ting, at det næsten er helt uhyggeligt, siger Kaj Simonsen.