Sund & smuk

16 tatoveringssteder meldt til politiet

Tatoveringsstudier skal være registreret. Det krav opfylder 16 steder ikke og derfor er de nu anmeldt til politiet

16 tatoveringsteder i Midt- og Sønderjylland er meldt til politiet. Arkivfoto

16 tatoveringsteder i Midt- og Sønderjylland er meldt til politiet. Arkivfoto

JYLLAND:Sikkerhedsstyrelsen har anmeldt 16 tatoveringssteder for manglende registreringer efter en ny tatoveringslov trådte i kraft i 2018.

De 16 steder ligger i Midt- og Sønderjylland.

I tatoveringsloven fra 2018 blev det et krav, at alle tatovører og tatoveringssteder skal være registreret hos Sikkerhedsstyrelsen. Siden nytår, hvor der var deadline for registrering, har Sikkerhedsstyrelsen fået en lang række anmeldelser om tatoveringssteder, der ikke er registrerede. Det har nu ført til politianmeldelser:

- Det vigtige for os er, at vi får adgang til at kontrollere hygiejnen på tatoveringsstederne. De hygiejniske forhold skal være forsvarlige for at undgå infektioner, når man bliver tatoveret. Og vi kan kun komme på tilsyn, når et tatoveringssted er registreret, siger Søren Muff, der er kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

På nuværende tidspunkt er 297 tatoveringssteder og 768 tatovører registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen har mulighed for at give tatoveringsstederne et påbud, hvis de ikke overholder regler i tatoveringsloven. Retter tatoveringsstedet ikke op efter flere tilsyn og påbud, kan Sikkerhedsstyrelsen melde stedet til politiet med en bødeindstilling eller fjerne stedet fra Sikkerhedsstyrelsens register.

Bliver tatoveringsstedet afregistreret, betyder det, at der ikke længere må laves tatoveringer på stedet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste