Fisk kan ikke finde ind i naturparadis til 11 millioner kroner: Der var ikke penge til at fjerne den sidste forhindring

Prestigefyldt naturprojekt har genoprettet vandløb, men fiskene har svært ved at finde det. Det skal der nu laves om på

Jens Lauritsen (V) vil som formand for Limfjordsrådet og mødeleder i de kommende vandråd opfordre til, at spærringen ved Binderup Mølle Dambrug bliver fjernet, så fiskene i Binderup Å kan svømme direkte op i åen. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Jens Lauritsen (V) vil som formand for Limfjordsrådet og mødeleder i de kommende vandråd opfordre til, at spærringen ved Binderup Mølle Dambrug bliver fjernet, så fiskene i Binderup Å kan svømme direkte op i åen. Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:Binderup Å har nydt godt af de seneste års indsats for at få et bedre vandmiljø til gavn for dyr og planter.

I åen, der løber ud i Limfjorden øst for Nibe, er der siden 2010 brugt over 11 millioner kroner på at fjerne dambrug og opstemninger samt genskabe åens naturlige slyngninger og udlægge gydegrus, som fiskene kan boltre sig i.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Men selvom der er brugt et to-cifret million beløb på perfekt forhold for fisk i Binderup Å, er det de færreste fisk, der får glæde af herlighederne. Mange fisk har nemlig svært ved at finde tilbage til det sted i åen, hvor de selv blev udklækket, og hvor deres instinkt tvinger dem tilbage til, når de selv er klar til at lægge æg, der skal blive til næste generation af fisk i Binderup Å.

Her er pengene brugt

2010: Opstemning ved Huul Mølle - 1.800.000 kr. eksklusiv udgifter til kommunens løn.

2012: Opstemning ved Pandum dambrug 160.000 kr. eksklusiv udgifter til kommunens løn.

2012: Opstemning ved Snorup dambrug - 150.000 kr. eksklusiv udgifter til kommunens løn.

2018: Opstemning ved Gelstrup dambrug - 3.500.000 kr. inklusiv rådgiver, kommunens løn Herudover erstatning til dambruget på 1.600.000 kr. for nedlægning af produktion.

Forår 2020: Opstemning ved Klæstrup Mølle har fået et tilsagn om 3.700.000 kr. inklusiv rådgiver, kommunens egen tid.

I alt: 10.910.000 kr.

Her udover har Naturstyrelsen samt den lokale lystfiskerforening brugt penge på genslyngning og gydegrus.

To til tre kilometer fra åens udløb i Limfjorden er åen stadig opdæmmet fra dengang, dambruget ved siden af brugte vandet til fiskeopdræt. Fiskene skal derfor finde ud i et sideløb for via en fisketrappe, at komme under Aalborgvej og videre op i resten af den 46 kilometer lange å og dens sidevandløb.

- Det er tudetosset. Der er brugt rigtigt mange penge på, at gøre Binderup Å til en af de bedste åer i hele Nordjylland, men da man i forbindelse med den første vandplan skulle fjerne den sidste forhindring ved Binderup Mølle, var kassen ved at være tom og Miljøstyrelses regnemaskine viste, at projektet ikke var omkostningseffektivt, siger Jens Lauritsen (V), der er formand for Limfjordsrådet og har været mødeleder i de første to vandråd for Limfjorden.

- Det giver kun mening, at forbedre vandløbet, hvis man fjerner den første forhindring som fiskene møder. Det svarer til, at man giver en dyr flaske vin til en mand, der ikke har en proptrækker, og ingen vil hjælpe ham med at åbne flasken, siger han, mens han ryster på hovedet.

Binderup Å fortsat spærret for fisk


Grafik: Binderup Å fortsat spærret for fisk
Kortdata © Openstreetmap-bidragydere. Grafik: Christian Made Hagelskjær

Uffe Westerberg, der er formand for Lystfiskeriforeningen Binderup Aa, kalder det en skandale.

- Alle er jo enige om, at den forhindring skal fjernes, ellers giver det ikke mening. Hvordan Miljøstyrelsen kan finde frem til, at det ikke er omkostningseffektivt er uforståeligt. Men nu handler den om at se fremad og få den opstemning fjernet, siger han.

Penge på budget

Siden den første vandplan, der blev sat i søen i 2009, og hvor det lokale vandråd anbefalede at fjerne opstemningen Binderup Mølle Dambrug, er man ikke kommet tættere en løsning.

Binderup Å på netop det sted, hvor fiskene har svært ved at komme forbi. I toppen af billedet Limfjorden og i bunden af billedet ses det omløb, som fiskene skal benytte for at rundt omkring opstemningen, når de skal til eller fra gydepladserne længere oppe i åen.  Arkivfoto Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Binderup Å på netop det sted, hvor fiskene har svært ved at komme forbi. I toppen af billedet Limfjorden og i bunden af billedet ses det omløb, som fiskene skal benytte for at rundt omkring opstemningen, når de skal til eller fra gydepladserne længere oppe i åen. Arkivfoto Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Men nu skal det være slut, mener Jens Lauritsen, der forventes at sidde ved bordenden, når det tredje vandråd nedsættes i slutningen af året. Det skal rådgive kommunerne langs fjorden om, hvilke opgaver de skal prioritere og søge tilskud til hos staten og EU.

- Det her bør være en af topprioriteterne. Det er spild af ressourcer, at man laver så meget godt ved åen, men så opgiver det sidste, der for alvor skal gøre det her til en af landets bedte å-løb for fisk og andet natur, siger han.

- Hvis det ikke bliver en opgave for vandrådet, så må vi finde en anden løsning i regi af Limfjordsrådet. Jeg har en forventning om, at denne farce nu får en slutning, siger han.

Sammen holdning har man hos Aalborg Kommune. I det seneste budget for 2020 til 2023 er der afsat 4,7 millioner i en samlet pulje, der skal gå til naturgenopretningen i hele ådalen omkring Binderup Å.

- Det er ikke til selve vandløbet, men vi har afsat penge til et internt projektarbejde i kommune, hvor vi vil finde den bedste løsning. Lige nu er planen, at købe en ejendom og noget jord, der ligger på stedet, så skal der laves noget landinspektør-arbejde inden staten forhåbentlig kan fjerne opstemningen, siger Klavs Bavnshøj Frederiksen, der er miljøsagsbehandler i Aalborg Kommune.

Han forklarer, at en del af de afsatte penge også skal bruges til andre rekreative projekter i ådalen øst for Nibe.

Aalborg Kommune vil gerne købe jord og en ejendom ved Binderup Å. Når opstemningen er fjernet og åen genslynget, er det planen, at sælge ejendommen og det jord, som ikke bliver berørt at naturgenopretningen. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Aalborg Kommune vil gerne købe jord og en ejendom ved Binderup Å. Når opstemningen er fjernet og åen genslynget, er det planen, at sælge ejendommen og det jord, som ikke bliver berørt at naturgenopretningen. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Når projektet er gennemført, er det Aalborg Kommunes plan, at sælge de ejendomme og det jord, der ikke bruges i naturprojektet. Det vil give en beregnet indtægt på 2,3 millioner kroner, og dermed er den reelle udgift for Aalborg Kommune på 2,4 millioner kroner.

Flere fisk på vej

Det er håbet, at selve opgaven med at fjerne opstemningen og genslynge åløbet, bliver en del af vandplanen.

Ifølge et prisoverslag, som Aalborg Kommune har fået lavet i år, vil selve vandløbsprojektet løbe op i 3,8 millioner kroner.

- Det er vandplan 2022-2027, som det kan blive en del af. Vi mener, det er nødvendigt for at få et sammenhængende projekt ved åen og derfor undersøger vi alle muligheder, for at få løst det så hurtigt som muligt, siger Klavs Bavnshøj Frederiksen.

Tidligere er der blevet regnet med, at regningen for at fjerne opstemningen ved Binderup Mølle Dambrug ville blive på mindst otte millioner kroner. Der forventede man, at Aalborgvej - der løber over Binderup Å lige ved opstemningen - skulle fjernes og der samtidig skulle laves en ny, men Klavs Bavnshøj Frederiksen fortæller, at en undersøgelse fra i år viser, at broen kan klare sig med et betydeligt billigere renovering og forbedring.

Binderup Mølle Dambrug bliver ikke direkte berørt af, at opstemningen ved dambruget fjernes. Det er heller ikke nødvendigt at lukke dambruget, der ikke længere bruger vand fra åen i deres bassiner. Foto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Binderup Mølle Dambrug bliver ikke direkte berørt af, at opstemningen ved dambruget fjernes. Det er heller ikke nødvendigt at lukke dambruget, der ikke længere bruger vand fra åen i deres bassiner. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Binderup Å er blevet målt til at have været blandt de mest produktivitet af ørredyngel i Danmark.

Men Uffe Westerberg, forudser, at der vil komme endnu mere yngel i åen, når de store havørreder - om forhåbentlig få år - kan svømme uhindret fra fjordens salte vand og op i åen på vej mod målet - gydegruset længere oppe i vandløbet.

- Undersøgelser andre steder viser, at der kommer flere små og store fisk to til tre år efter, man har fjernet forhindringer. Samtidig vil fjernelse af opstemningen betyde, at der kommer endnu mere artsrig natur omkring åen, så den bliver Nordjyllands bedste - eller måske landets bedste - naturperle med et rigtigt godt fiskevand, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.