Se listen: Så tit går nordjyske børn og unge til læge

På 10 år er der kommet flere unge nordjyder hos to typer af behandlere

Foto: Michèle Constantini

Foto: Michèle Constantini

NORDJYLLAND:Vores børn og unge render til læge i tide og utide. Tror mange af os. Men passer det? Hvis vi lader tallene tale, har to typer behandlere stigende antal besøg af børn og unge under 18 år.

1. Stort fald på 10 år

Samlet er antallet af 0-17-åriges kontakter med almene læger, speciallæger og andre tilskudsberettigede behandlere faldet med 20 procent fra 2009 til 2019 i Nordjylland. Antallet af besøg er steget hos kiropraktorer og fodterapeuter, men faldet så meget desto mere i de øvrige kategorier.

- Befolkningen er åbenbart ikke helt i knæ, konstaterer Charlotte Overgaard, jordemoder og lektor på Aalborg Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet.

Disse læger og behandlere er med i statistikken

Statistikken gælder kun for behandling, der gives offentligt tilskud til:

Almene læger, speciallæger, psykologer, kiropraktorer, fysioterapeuter, fodterapeuter og tandlæger.

Besøg skal forstås som alle former for kontakt med læge/behandler, ikke kun konsultationer med personligt fremmøde.

Kilde: Statistikbanken, SYGK2: Lægebesøg mv. med offentlig tilskud

2. Psykolog - flere betaler selv

Statistikken siger også, at antallet af psykologbesøg er faldet ganske dramatisk på 10 år. Det toppede med 2300 besøg i 2012. I 2018 og 2019 lå tallet under 700.

- Men det handler nok mere om kriterierne for at blive henvist til psykolog, mener Charlotte Overgaard.

Hun er overbevist om, at børn og unge ikke går mindre til psykolog i dag end for 10 år siden. Tværtimod.

- Men jeg tror, der er flere i middel- og overklassen, der betaler selv. Det er ikke så tabuiseret længere, og det er blevet mere almindeligt at søge professionel hjælp, både til fysiske og psykiske helbredsproblemer.

3. I denne alder går nordjyske børn mindst til læge

Børn i forskolealderen skal til regelmæssige undersøgelser og vaccinationer, og ikke overraskende kommer de oftest til lægen eller anden behandling. Derefter er der et fald i antallet af lægebesøg frem til konfirmationsalderen, hvorefter frekvensen stiger igen. Tendensen er uændret gennem de sidste 10 år.

4. Små drenge og store piger

De første fem-seks år af de nordjyske børns liv, kommer drengene oftere til læge eller anden behandling end pigerne, men så udlignes forskellen på drenge og piger i nogle år, og fra 13 års alderen, er det pigerne, der tegner sig for flest besøg.

Men det er ikke kønsforskelle Charlotte Overgaard hæfter sig ved.

- Der er en voldsom social ulighed, som vi overhovedet ikke har styr på i Danmark, og den slår i dén grad igennem hos børn, allerede ved for tidlige fødsler og flere sygdomme, når børnene er små. Noget af det kan være fordi, de vokser op i hjem, hvor der bliver røget eller man ikke har råd til sund kost, men der ligger altså nogle ting bagved, som uligheden i sundhed er et produkt af, mener hun.

- Jeg tror, befolkningen generelt bliver sundere og sundere. Men der er en øget polarisering, hvor middel- og overklassen får det bedre og bedre, mens der er nogen, der ikke gør, eller som ligefrem får det værre.

5. Lægebesøg i snit: 3,3 om året

Børn og unge under 18 år i Nordjylland havde kontakt til almen læge næsten 400.000 gange til sammen i 2019. Det tal er faldet med 22 procent siden 2009, og det er også faldet i Danmarks øvrige regioner.

I Nordjylland er der blevet færre børn og unge under 18 år i samme periode, og det skal man selvfølgelig have med i regnestykket. Men antallet af lægebesøg er alligevel faldet de seneste 10 år: Fra gennemsnitligt 4 besøg i 2009 til 3,5 i 2019.

0-5-årige nordjyder havde i 2019 kontakt til læge/behandler 6 gange i snit.

6-13-årige 3 gange i snit.

14-17-årige 5 gange i snit.

At antallet af læge- og behandlerbesøg falder, er i virkeligheden ikke overraskende, mener Charlotte Overgaard.

- Befolkningen bliver generelt sundere og sundere, også børnene. Det er jo også velkendt, at vi lever længere og længere. Selv dengang, hvor vi syntes, vi havde en krise i vores middellevetid, steg den jo. Den steg bare ikke så hurtigt som i f.eks. Norge, påpeger hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.