Stærkt træk: Ung knægt fra Mors vinder vild titel
Kun 14 andre danskere har præsteret det samme

Jesper Thybo har sikret sig en plads i det fornemste selskab i skakkens verden. Privatfoto
NYKØBING MORS: Danmark fik søndag eftermiddag en ny skakstormester i 21-årige Jesper Thybo fra Nykøbing Mors.
Jesper Thybo, der spiller for Jetsmark, sikrede sig remis mod ungarske Ferenc Berkes ved turneringen XtraCon Invite Chess 2020 i Gilleleje. Berkes vandt turneringen.
Stormester er den fineste titel i skakkens verden, og den opnås med blandt andet tre topresultater (kaldet GM-normer) i turneringer med deltagelse af andre stormestre.
Jesper Thybo fik sin første GM-norm i Copenhagen Chess Challenge 2018 og den anden i Chess House i december.
Siden 1956 har der været udnævnt 14 danske skakstormestre.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.