Bortførelser

Samfundets skraldemænd

Gidseldrama i Kaas. En psykisk syg mand tager et gidsel. Senere stikker den psykisk syge mand af, da politiet vil overlevere ham til Retspsykiatrisk afdeling på Aalborg Sygehus. En byge af tvivl om, hvorvidt der er blevet sjusket med politigerningen, hagler ned over politiet. I andre situationer er det hårdhændede anholdelser med invidalitet eller døden til følge, der får medier og befolkning til at rette det kritiske skyts mod politiet.

- Det er hårdt, når pressen smider os i gabestokken for at udføre vores arbejde. Vi har handlepligt. Vi kan ikke bare stikke halen mellem benene, når der opstår en konfrontation. Ofte skal der handles på en brøkdel af et sekund. Jeg kan ikke, i min vildeste fantasi forestille mig at betjentene, koldt og kynisk, lod den unge mand dø i Løgstørsagen, fortæller tillidsmand hos Aalborg politi, Børge Nielsen. Han mener, at arbejdet som politimand er blevet hårdere. - Folk har ikke respekt for autoriter længere. Det giver flere konfrontationer. Hvis du giver folk en ordre idag, så vil folk diskutere den. Politiet er ofre De mange konfrontationer udmønter sig også i flere sager om vold mod politiet. I løbet af otte år er antallet sager om vold mod politiet fordoblet. - De voldelige konfrontationer, vi har idag, er voldsommere end tidligere. Jeg kender til mange betjente, der har psykiske problemer som følge af sådanne oplevelser, fortæller Børge Nielsen. Professor og samfundsforsker Peter Gundelach er ikke i tvivl. Danskernes autoritetstro er stærkt dalende. Han mener, at årsagen er et stigende uddannelsesnivau hos danskerne. - Uddannelsessystemet lærer os at forholde os kritiske og stille spørgsmål. Det adfærdsmønster smitter så af på resten af samfundet. - Ens postion er ikke længere ensbetydende med autoritet. Hvis man vil have autoritet, er man idag nødt til at kunne argumentere for den i de situationer, hvor den skal bruges, forklarer Peter Gundelach. Det kan tillidsmand hos politiet i Aalborg, Børge Nielsen godt nikke genkendende til. - En politimand bruger idag langt flere ressourcer på at løse en opgave end tidligere. I modsætning til tidligere bruger han en pokkers masse kræfter på at argumentere for, hvorfor den involverede skal passere gaden, have en bøde eller lignende. Det gjorde han ikke før hen. forklarer Børge Nielsen. Kortere lunte Hos Politiforbundet i Danmark har man også bidt mærke i, at respekten for autoriteter er dalende. - Det er noget, vi har set brede sig fra storbyerne og til resten af landet. Jeg tror, det skyldes, at danskere er mere stressede og pressede end før i tiden. Når man er stresset og presset, så er lunten også kortere, udtaler Tommy Agerskov Thomsen, der er formand for Politiforbundet i Danmark. Om der er sammenhæng mellem antallet af voldstilfælde mod politifolk og den manglende respekt overfor autoriteter er svært at bevise, men Tommy Agerskov Thomsen vil ikke afvise det. - Vi oplever, at det oftere ender med konfrontation nu, end tidligere. I den forbindelse har vi noteret, at der er flere politifolk, der får psykiske problemer i forbindelse med en voldsepisode. Eksempelvis havde vi en betjent, der blev skudt i tjenesten. Han blev så ilde tilredt, at han var sygemeldt i et år. Tror du så ikke, at han bliver skudt ned igen, den første dag han er raskmeldt. Det er hårdt, fortæller Tommy Agerskov Thomsen. Tillidsmand hos Politiet i Aalborg, Børge Nielsen, støder jævnligt på sygemeldinger grundet psykiske problemer. - Jeg kender til flere kolleger, der trækkes med psykiske problemer. I Aalborg alene har vi i løbet af de sidste ti år måttet førtidspensionere 4-5 betjente på grund af psykiske problemer i forbindelse med deres politierhverv. Det er jo ikke nødvendigvis alvorlige ting, der gør at de sygemeldes. Det kan være mange små dråber, der fylder bægret. Ny psykologibog på vej På Politiskolen ved man godt, at danskerne har fået mindre respekt for autoriteter. Det har dog ikke fået skolen til radikalt at ændre på uddannelsen. - Det er stadig den samme undervisning vi har, men vi er begyndt at vægte psykologiundervisningen højere, ikke timemæssigt, men indholdsmæssigt, forklarer Jens Peen Christensen, viceinspektør på Politiskolen i København. På Politiskolen taler man om at indføre eksamener i psykologi, ligesom der skulle være en ny psykologibog på vej, så man på den front er ajour med udviklingen. - Vi følger hele tiden med i, hvad der foregår i den virkelige verden. Foregår der noget, vi kunne ruste vores elever bedre til ved at tilføje noget eller ændre på undervisningen, så tager vi det selvfølgelig op, oplyser viceinspektør Jens Peen Christensen fra Politiskolen. Benzin på bålet Lektor Lars Holmberg fra det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet mener ikke, at situationen er så enkel. - Altså jeg ved, at man hos Rigspolitiet er igang med at forberede noget ekstrauddannelse, omkring de stigende problemer med den manglende respekt overfor autoriteter. Man er altså ved at klæde sig på til en befolkning der bliver mindre og mindre autoritetstro, oplyser Lars Holmberg Han mener dog, at politiet selv har været med til at hælde benzin på bålet. - Altså, de havde jo en kampagne for nogle år siden, hvor de gjorde opmærksom på, at der var et menneske inde bag uniformen, og dette menneske kunne være den, der så plakaten. Det er da om noget med til at få politiet ned i en højde, hvor man kan diskutere med dem. Hvis jeg kan blive politimand, hvorfor skal jeg så ikke kunne diskutere med ham, fortæller Lars Holmberg, der mener, at man skal passe på med at gøre problemet større end det er. - Fordi nogle mennesker siger, at det er et problem, skal vi andre jo ikke nødvendigvis synes det samme.