Samlebånd á la Italia

På Natalie får man to timer. Så er det ud!Og det uanset om man har lyst til kaffe eller ej

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Heldigvis var der nok rød og grøn peberfrugt til også at putte det i kalverouladen. Her var broccolien velkogt, men den italienske sovs smagte noget mexicansk.

Natalie, Aalborg - Et bord til to? Til kl. 18? Så gerne, men så skal I også være ude kl. 20. Man burde jo have anet uråd og takket pænt nej, men ristorante Natalie, som den kalder sig selv på regningen, har længe været stedet, hvor de unge, de fortravlede og de, som skal videre i byen får sig et hurtigt måltid til ganske rimelige priser. Spisekortet byder på mexicanske og italienske retter. Burritos, tacos, pasta, kylling og pizza, og prisen er helt i bund. To retter for 89 kr., tre for 99 kr., og på spisekortet kan du vælge mellem 11 forretter, 41 hovedretter og otte desserter. Natalie er interiørmæssigt den spøjseste, næsten kitchagtige blanding af mexicansk og italiensk. I den ene ende er der malet en italiensk udsigt gennem, høje bueformede vinduer, og samtidig er der inkaagtige inspirerede ornamenter rundt om i det gulmalede lokale. Såmænd også genfundet på stedets farvestrålende tallerkener. Hurtigt blev vi bænket ved det forudbestilte bord og kunne konstatere, at restauranten denne lørdag aften allerede var næsten fyldt med snakkende, rygende og spisende gæster. På spisekortet valgte vi - delvist imponeret af det store udvalg - at satse på stedets italienske tre-retters menu. For så at få mere tid til at nyde blæksprutter, kalveroulade og isdessert. Hertil ville vi gerne have skiftet velkomstdrinken ud med et glas hvidvin, som vi forklarede den unge dame - en ud af de otte, som sværmede omkring bordene denne fortravlede aften. Først kom bolsjevandet Hun noterede flittigt, også at vi gerne ville drikke Valpolicella i stedet for husets røde til kalven, men misforstod åbenbart et eller andet. Hun ankom nemlig til bordet med både hvid- og rødvin samtidig. Chardonnay fra Chile fik jeg lov at smage til og godkendte som kølig og honningsød, men bagefter ville hun også have mig til at smage på rødvinen, og for rigtig at forvirre mine smagsløg blev der trumfet op med velkomstdrinken – en umådelig sodavandssød, rød kir. Den lod vi gå næsten urørt gå tilbage efter at have smagt på bolsjevandet. Så kom blæksprutterne - calamari fritti - med caviar og dressing. En stor portion, men også rent ud en skuffelse. Blæksprutteringene havde ikke fået tilstrækkeligt. Sprødhed og knas var erstattet af en blød pandekageagtig og lidt sød panering, og indeni var blæksprutten gummiagtig og sej. Tilbehøret bestod blandt andet af finthakket rød og grøn peber og løg. De rigtige rå og ikke udvandede løg gav regulært smagsløgene ikke så lidt af en lammer. Den annoncerede caviar var sortfarvet stenbiderrogn pynteligt anbragt på en våd icebergsalat med en klat thousand islands dressing. Her var tomat og mere lyserød flaskedressing i en lille skål og som overraskelse en lille bunke lyserød, revet ost. Ost til blæksprutte? Det må siges at være nyskabende. Så kom kalven Min medspiser opgav efter tre ringe, da hun holder af blæksprutter og syntes, at det var synd, at det skulle ende sådan for dem. Vi koncentrerede os om den kølige hvidvin og satsede på, at kalverouladen kunne rette op på oplevelsen. Det blev kalveroulade med genkendelsens glæde. For indeni den sammenrullede filet lå det allerede tidligere beskrevne finthakkede fyld af rød og grøn peber og løg samt et stykke bacon. Rouladen var tørstegt, og det forventede cremede ostefyld var reduceret til genkendelige stumper ost. Kødet var for domineret af røget baconsmag, og tomatsaucen - overhældt kødet i så rigelige mængder - smagte tydeligt af koriander. Altså en mexicansk sauce, der intet havde at gøre i en italiensk ret, Dagens kartoffel var bådskårne, ovnvarmede halvfabrikata, og tilbehøret var lidt stavskårne gulerødder, sukkerærter og broccoli. Den sidste retfærdigvis kogt perfekt og sammen med gulerødder og sukkerærter det tætteste vi kom noget, som smagte naturligt. Valpollicella gjorde, hvad den kunne for at rense mundhulen for de mange og modstridende smagsindtryk, men selve denne frugtrige vin evnede ikke at dæmpe indtrykket af en forvirret og modstridende smagsindtryk. Røget, kraftig baconsmag sat op mod koriander og tomat og de industrikrydrede kartofler. Isdesserten landede som et svalende punktum. Vanilleis med smeltet chokolade, flødeskum og nøddeflager og med et skvat Bailey i bunden. Pænt uden at være prangende og med en frossen blå vindrue (med kerner!) som indbygget overraskelse. Og så kom regningen Inden vi havde fået afsluttet isen, blev vi spurgt, om vi var klar til at modtage regningen. Min medspiser var færdig, men jeg insisterede dog på at spise resten af min is færdig. Men skønt der var 20 minutter til, at klokken slog 20, var vi ude af døren kl. 19.45. Uden at være blevet tilbudt eller have overvejet kaffe og cognac. Natalie er for dem, der har travlt, og konceptet med hurtige valg fra spisekortet efterfulgt af hurtig servering fejler for så vidt ikke noget. Men når stedet vælger at lave en tre-retters specialmenu til en lidt dyrere pris - 209 kr. pr. person (noteret til 189 kr. på hjemmesiden) - må man også forvente, at niveauet og kvaliteten stiger væsentlig. Køkkenet har jo på forhånd valgt, hvad det vil satse på og må formodes at være gode til. Endvidere kunne personalet skønt venlige og smilende med fordel lære sig elementære serveringsregler. Under alle omstændigheder er 704 kr. for to personer helt ude af proportion ved en sammenligning mellem kvalitet og pris. Stilforvirring og et fortravlet, uinspireret samlebåndskøkken giver os kun anledning til at belønne med to ganske små gafler. { Natalie, Ved Stranden 1, Aalborg. Tlf. 98-126188. Afdelinger i Løkken og Silkeborg. Dagligt åbent: 17-24, lørdag dog fra kl.12. Hjemmeside: www.natalie.dk