Samling om kultur i Vendsyssel

Vendsyssel Teater er reelt landsdelsdækkende, fordi Frederikshavn Kommune har lavet en firårig driftsaftale med teatret.

Det er vigtigt at Frederikshavn støtter Vendsyssel teater - og omvendt vigtigt, at Hjørring støtter landsdelens regionale spillested, mener politikerne i Frederikshavn. Her er et foto fra Vendsyssel Teaters opsætning af Prinsesserne, som er blevet teatrets største succes nogensinde med opsætninger på Sjælland og Fyn. Foto: Annelene Petersen

Det giver Vendsyssel Teater en ekstra støtte på en million kroner og indebærer, at det derved får et økonomisk fundament, der gør det stærkere. Og økonomisk er det også blevet bedre end budgetteret. På Kultur og Fritidsudvalgets møde i Frederikshavn blev der orienteret om regnskabet, og næstformanden for bestyrelsen bag teatret, formand for Kultur og Fritidsudvalget Bjarne Kvist, A, er meget tilfreds. - Det er oplagt en fordel, at Frederikshavn og Hjørring finder sammen om indsatsens på den kulturelle arena. - Vi har taget første skridt med aftale om Vendsyssel Teater og vi håber nu, at Hjørring og vi finder sammen om en aftale, der kan understøtte det regionale spillested - Det Musiske Hus i Frederikshavn, siger Bjarne Kvist. Han ved godt, at der i øjeblikket er nogen debat i Hjørring om støtten til det regionale spillested. - Men jeg tror, at kritikerne besinder sig. Det er jo gennem samarbejde vi kan få ting til at ske heroppe, som ellers ikke vil lykkes, siger Bjarne Kvist.